Sjov: De ældre og ældreplejen set fra børnehøjde

7. april 2014 Uncategorized Skrevet af: Ole Kæhler

Det er én ting, når politikere og forvaltning beskriver ældreplejen i kommunen – og en helt anden, når det er børn, der løfter deres vid om samme emne.

Det bringes der her en række eksempler på:

Et plejehjem er et sted, hvor man opbevarer gamle mennesker og truer dem til at dele værelse med nogen de ikke kan lide. De får mediciner og frikadeller, og hver lørdag får de formkage med rosiner.

(Lena 5 år).

På plejehjemmet sidder tænderne løse. Alle tager tænderne ud om aftenen og lægger dem på plads om morgenen. Og så er der morgenbøn bagefter.

Artiklen fortsætter under annoncen

(Camilla 6 år).

På hospitalet er der fyldt op med gamle mennesker. De er stuvet sammen. De har ofte brækket leddene eller vredet halsen om på lårene.

(Pernille 7år.)

Ældreomsorg er noget, de gamle må vænne sig til, hvad enten de kan lide det eller ej.

(Anna 8 år)

Ældreomsorg er at dele sine sorger med de ældre.

(Hans Anton 7 år)

Bedstemødre har meget store BHer. De er så store, at jeg kan få numsen og to knæ ind i den ene skal. I den anden kan min bror sidde.

Artiklen fortsætter under annoncen

(Kaja 7 år)

Bedstemødre har store numser, fordi de har haft så mange siddende på skødet, at underkroppen er blevet mast udad.

(Henrik 8 år)

Det bedste jeg kan lide ved morfar er, at han er sig selv og ikke lader, som om han er et eller andet normalt menneske.

(Magnus 6 år)

Gamle damer lægger ikke æg. Nar man er omkring fyrre eller halvtreds år holder damerne op med at lægge. Det vil sige, at de ikke længere kan producere mennesker. Rugningen begynder omkring fjortenårsalderen og varer til middelalderen.

Artiklen fortsætter under annoncen

(Johannes 8 år)

De ældre kan ikke få børn. Deres æggestokke er slidt på og desuden har mændene problemer med protesen.

(Stig 9 år)

Gamle mænd kan ikke stive tissemanden så meget af. Hvis det alligevel lykkedes , så synker den sammen med et suk

(André 7 år)

Hvis de gamle kunne få børn, ville det ikke være så godt. Plejehjemmene er overfyldte nok allerede, så tænk, hvis der også kom masser af børnebørn og oldebørn der.

(Johannes 8 år)

Artiklen fortsætter under annoncen

Hvis en mand siger ‘jeg elsker dig’ til en gammel dame bliver hun rasende, fordi hun er træt af at høre på det.

(Amalie 7 år)

Når man dør kommer man til Paris.

(Line 6 år)