Debatmøde: Lærere er utrygge ved inklusion i klasserne – er du også det?

16. marts 2014 Uncategorized

Når snakken falder på inklusion i folkeskolen, hvor en lang række børn fra specialklasserne fremover skal i de såkaldt almindelige klasser, så er lærerne bekymrede. Faktisk mener de slet ikke, at der er hold i snakken om, at det er alletiders løsning.

” src=”http://sonderborgnyt.dk/wp-content/uploads/2013/12/ligeværd.jpg” width=”179″ height=”282″ /> Landsforeningen Ligeværd inviterer alle skole-interesserede til debat.

– Det handler om, at samfundet vil betale for, at fire procent af en årgang kan få den specielle hjælp, de har brug for. Men folkeskolen er ikke en virksomhed, hvor der kan skrues op og ned for pengene, siger Annette van Buren til Sønderborg Nyt. Til daglig underviser hun på Broager Skole og så er hun næstformand i Sønderborg Lærerkreds.

Annette van Buren og andre lærere er utrygge ved fremtiden i klasserne.

Annette van Buren og andre lærere er utrygge ved fremtiden i klasserne.

– Lærerne er utrygge – ja,  hvis ikke vi får en reel dialog om, hvordan man løfter denne opgave. Og så bliver man altså nødt til at kalde en spade for en spade og ikke bare tro, at fordi man omlægger nogle midler og sender dem ud til skolerne, så ved lærerne automatisk, hvordan de skal løse opgaven, siger Annette van Buren.

Christiansborgs idé

Det er ikke de lokale politikere, der er kommet på ideen med at inkludere børn med eksempelvis autisme, ADHD og andet, der giver dem særlige behov i deres skoledage. Det er politikerne på Christiansborg. Opgaven med at få det til at lykkes, den har kommunerne. I Sønderborg Kommune har de to frontfigurer fra Børn- og Uddannelse, direktør Jette Østergaard og udvalgsformand Erik Lorenzen sagt til Sønderborg Nyt, at der er styr på tingene.

Her kan du læse, hvordan kommunen ser fremtiden for skolerne: http://sonderborgnyt.dk/?p=27795

Landsforeningen Ligeværd vil gerne have, at Sønderborg får landets bedste inklusion og for at der kan kastes lys over det hele, så er der debatmøde på Dybbølskolen den 26. marts. Har du et barn, der går i folkeskole i Sønderborg Kommune, så kan det være en god idé at troppe op, så du ved, hvad der venter dit barn efter sommerferien. Tilmeld dig her:

Undervisningen skal laves om

– Når der kommer en autist ind i en klasse, så skal undervisningen laves om, så den også gavner ham eller hende. Kommer der så også me ADHD eller en anden diagnose eller måske bare en med store indlæringsvanskeligheder, så skal undervisningen også rumme dem, siger Annette van Buren. Hun kalder det ikke inklusion, hvis der skal sidde nogle udenfor klassen det halve af dagen eller være en, der skal sidde med front mod klassevæggen for at holde det ud.

– Vi skal huske, at rigtigt mange børn føler sin inkluderet i specialklasser og på specialskoler, hvor de på ingen måde stak ud i forhold til flertallet, siger næstformanden for lærerne i Sønderborg.

 

Lærerne vil kvalitet

Folkeskolelærere vil rigtigt gerne undervise skolebørn, så de klædes på til de ventende ungdomsuddannelser.

- Rummeligheden i klasserne kræver uddannelse af lærerne. siger Annette van Buren.

– Rummeligheden i klasserne kræver uddannelse af lærerne. siger Annette van Buren.

– Jeg vil gerne give hver enkelt af mine elever den allerbedste behandling, men jeg er ikke klædt på til at hjælpe dem, der kommer fra elelr burde være i specielle tilbud, siger Annette van Buren. Og det er hun ikke ene om.

Der tales meget om, at i Finland kan det fint lade sig gøre at inkludere børn med særlige behov i de såkaldt almindelige klasser.

– Men i Fínland har lærerne seks års universitets-uddannelse med i rygsækken og de er rustede til den opgave, der venter dem. Sådan er det ikke i Sønderborg og sikkert eller ikke i andre kommuner, siger Annette van Buren.

– Jeg går på arbejde for at gøre mine elever gode. Jeg tror ikke på, jeg kan rumme alt – og det skal jeg heller ikke gøre, siger hun.

Skrækscenariet

– Vi skal også have et godt forhold til alle forældre og det kan blive svært, hvis et barn har fået en stol i hovedet af en med ADHD, der skal have afløb for sine frustrationer. Selvom ADHD-barnet reagerer voldsomt, så er det ikke ondskab, men frustrationer. Uanset årsagen, så reagerer forældre på, deres barn bliver slået eller truet, siger Annette van Buren, der sammen med folkeskolernes andre lærere er utryg ved fremtiden.

 

 

Skrevet af: Ole ole@sonderborgnyt.dk