Det kører for Socialdemokraterne i Sønderborg

Arkivfoto

Arkivfoto

28. januar 2014 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

Pressemeddelelse:

Mandag holdt Socialdemokraterne i Sønderborg generalforsamling. Humlehøj Hallen satte rammerne for nogle debatrige timer, hvor omtrent et halvt hundrede socialdemokrater deltog – deriblandt borgmester Erik Lauritzen, folketingsmedlem Benny Engelbrecht og formand for DSU Sønderborg, Cecilie Christensen.

Jette Bertelsen, der er blevet genvalgt som formand for en to-årig periode, fik stående applaus for sin beretning og indsats gennem det forgangne år. Hun udtaler efterfølgende:

Artiklen fortsætter under annoncen

– Sidste år stod primært i den forestående kommunalvalgkamps tegn, med kandidatmøder, andre indledende forberedelser og selve valgkampen. Heldigvis gik det som det skulle, takket være en stærk indsats fra hele vores hold. Det kan vi kun være stolte af og tilfredse over.

Hun fortsætter:

– Det har været hårdt for bestyrelsen, at mange af os i den selv var byrådskandidater, så nu ser vi alle frem til et lidt mindre hektisk år.’ siger hun.
Dette betyder dog ikke, at en velafsluttet valgkamp og vundet borgmesterpost, skal bruges som en sovepude i partiforeningen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Stor gennemslagskraft

Udover Jette Bertelsen består bestyrelsen af Tine Gladys Zacho, næstformand, Kirsten Raabe Johannsen, der er nyvalgt kasserer, Svend Erik Petersen, byrådsmedlem,  Arvid Holm, Cecilie Christensen, Conny Hauge, Yvonne Klausen samt DSU-observant Søren Verdoner.

 

– Vi anser sammensætningen i vores bestyrelse som en stor styrke. Vi har både nye unge kræfter og erfarne medlemmer, hvilket kommer til at skabe en anden slags energi og tankegang. Det er der brug for, hvis det at være aktiv i en partiforening stadigt skal være attraktivt, siger næstformand Tine Gladys Zacho.

Artiklen fortsætter under annoncen

– Det er vigtigt, at medlemmerne kan komme og føle, de bliver hørt samtidigt med, at de kan møde nye og såvel som gamle venner. Vores mål den kommende periode er også helt klart at forøge vores medlemsantal og vise, at politisk engagement kan gøre en forskel.

 

 

1. juli 2026 Erhverv, Sønderborg

Sønderborgvirksomhed mere end fordobler resultatet

1. juli 2026 Erhverv

Bitzer Electronics i Sønderborg har lagt endnu et stærkt år bag sig. Virksomheden har i 2025 øget omsætningen med næsten 50 procent og samtidig næsten tredoblet driftsresultatet. Dermed fortsætter den udvikling, der de seneste år har vendt virksomheden fra underskud i 2023 til markant forbedret lønsomhed. Det fremgår af det netop offentliggjorte årsregnskab for 2025. […]

Læs mere...