En særlig koncert venter i Nørreskoven

Oplev nordisk folkemusik tæt på naturen

Arkivfoto: Foreningen Nygårds frivillige

Oplev nordisk folkemusik tæt på naturen

Arkivfoto: Foreningen Nygårds frivillige

DET SKER Skrevet af: Michael Kjær

Der er igen lagt op til en stemningsfuld musikoplevelse i naturskønne omgivelser, når Nørreskoven på Als danner rammen om en koncert i den gamle skovfogedbolig Nygård torsdag den 7. maj klokken 19:00.

Den historiske bygning har gennem en årrække været et fast holdepunkt i festivalserien FolkBaltica, og også i år åbner Nygård dørene for publikum, der vil opleve levende folkemusik i intime rammer. Denne gang er det duoen Flach / Østerby, der gæster stedet med et program bestående af nordisk inspireret originalmusik.

Artiklen fortsætter under annoncen

Folkemusikken har rødder langt tilbage i tiden, hvor den var tæt knyttet til bestemte egne og kulturer. Oprindelig var folkemusik (Folk) egnsbestemt f.eks. dansk, nordisk og irsk spillemands- og folkemusik, og musikken var ofte brugsmusik skabt til folkedans og fest.

I dag har genren udviklet sig markant, og moderne folk er nyskrevet musik, der er inspireret af folkemusik fra de forskellige folkelige musikkulturer og traditioner. Samtidig er folkemusikken blevet globaliseret og henter også træk fra moderne musikgenrer, eksempelvis rytmisk musik.

Artiklen fortsætter under annoncen

Arrangementet sker torsdag den 7. maj 2026 klokken 19:00 og der er mulighed for at sikre sig billetter på forhånd via Foreningen Nygårds hjemmeside, ligesom billetter også kan købes ved døren.

Hvis du ønsker, at et arrangement bliver omtalt på SønderborgNYT, så send tekst og billede til [email protected], og vi deler det med vores læsere.

1. juli 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Bag debatten om Integrationsrådet gemmer sig historier de færreste kender

1. juli 2026 Politik

Integrationsrådet har de seneste måneder været centrum for en debat, der har strakt sig fra byrådssalen til de sociale kanaler. Diskussionen tog fart, da Danmarksdemokraterne i januar foreslog at nedlægge rådet. Forslaget blev afvist af et stort flertal i byrådet, men debatten stoppede ikke dér. Både rådets betydning, arbejdsform og sammensætning er siden blevet diskuteret […]

Læs mere...