På et ekstra møde i Børne- og Uddannelsesudvalget onsdag, blev Erik Lorensen fra Fælleslisten vippet ud af formandsstolen og nu er det

Tage Petersen kan se frem til to uger med mange og lange møder. En bivirkning fra den nye formandstitel.
Venstres Tage Petersen, der har sat sig i den. Årsagen til tronskiftet er, at Sven Jensens skifte fra Slesvigsk Parti til Venstre, sikrede mindretallet i byrådet flertal i to udvalg. Ud over Børne- og Uddannelsesudvalget var det i Sundhedsudvalget, hvor Helge Larsen blev byttet ud med Claus Klaris.
“Venstre tilbød mig posten som næstformand, men den vil jeg ikke have”, siger Erik Lorenzen til SønderborgNyt. Næstformanden er nemlig stand in for formanden.
“Men jeg vil ikke rende til alle de møder, som Tage Petersen ikke kan finde tid til de kommende to uger”, siger Erik Lorenzen. I hans kalender er der rigtigt mange og lange møder i de kommende to uger og dem skal den ny formand med til i stedet.
“Hvis Venstre vil have magt, så er det helt i orden. Men så må de også lave det arbejde, der hører med”, siger den tidligere udvalgsformand, der ser frem til nærmest at have ferie indtil borgmesteren igen sikrer sig flertal i de to udvalg.
Erik Lorenzen har også hørt, at tanken bag udskiftningen på to formandsposter er, at borgmesteren skal lave en helt ny konstituering af Byrådet:
“Men ville Venstre have haft indflydelse, så kunne de jo have stemt ja til budgettet og fået det ad den vej”, siger Erik Lorenzen.