Erling Lundsgaard: Frivillige vil have varm mad på valgdagen

22. maj 2014 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

Erling Lundsgaard, Venstre og valg-tilforordnet, skriver:

På søndag går vi til valg til europaparlamentet og folkeafstemning om patentdomstolen i Sønderborg Kommune.

Sønderborg kommune planlægger søndag den 25. maj 2014, på trods af mange henvendelser på ca. 3 valgsteder at lade frivillige personer arbejde fra 08.00 til kl. 23.00 nu skal gentage sig. Vi har i Kommunen yderligere ca. 14 valgsteder hvor der ikke er de samme problemer. Her laves maden lokalt. Helt urimeligt ikke at stille de enkelte valgsteder ens.

Artiklen fortsætter under annoncen

Som ansvarlig formand for 20 personer på Sønderskovskolen oplevede vi i efteråret, hvorledes vi arbejdede i over 16 timer, med tørre boller til frokost, og til aften måtte vi indtage en kold fiske- og kyllingeret. En valgdag er en festdag, men uden en portion varm mad fordufter festen.

Jeg er sikker på, at alle tilforordnede vil yde en god indsats for et godt valgresultat i demokratiets navn, men snydes for en ordentlig bespisning vil ingen, og en gang varm mad vil absolut kun være rimeligt til de mange timers arbejde, og kan holdes inden for valgbudgettet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Kommunen svarer

– På valgdagen leverer kommunen mad til ni valgsteder, mens der laves mad ude på otte af valgstederne, siger Rikke Blindbæk fra Sønderborg Kommune.

– De steder, der har et køkken – for eksempel et forsamlingshus – leverer kommunens kantine ikke mad til, siger Rikke Blindbæk til Sønderborg Nyt.

Når der ikke leveres varm mad fra kommunen, så er forklaringen, at kantinen ikke er godkendt til at levere varm mad.

– Så kommunen kommer med rundstykker, kaffe og te fra morgenstunden. Til frokost bydes der på smørrebrød og så er der sodavand og frisk frugt hele dagen, siger Rikke Blindbæk. Aftensmaden er hjemmelavet kartoffelsalat med kold farseret kalkun og så er der også koldrøget landskinke med to slags salat.

Artiklen fortsætter under annoncen

– Ud på aftenen bliver der stillet sandwich frem og så kan de tilforordnede få en enkelt pilsner, siger Rikke Blindbæk.

 

 

1. juli 2026 DET SKER, Frivillige, Nordborg

Oplev brandbiler, udstyr og brandfolk i Guderup

1. juli 2026 DET SKER

Der bliver mulighed for at opleve brandbilerne, møde brandfolkene og få en hyggelig dag med familien, når Egen Frivillige Brandværn holder åbent hus for alle interesserede. Det sker lørdag den 4. juli på brandstationen i Guderup. Hele familien inviteres til en spændende dag, der giver indblik i brandfolkenes arbejde – man kan se både køretøjer […]

Læs mere...