Få kommuner deles om de fleste flygtninge

Arkivfoto

Arkivfoto

23. oktober 2014 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

Det er hovedsageligt jyske kommuner, der tager imod de ekstraordinært mange flygtninge, som er kommet til landet de seneste måneder, skriver Politiken.

I alt 6837 personer er blevet indkvarteret i etablerede eller midlertidige asylcentre siden begyndelsen af juni ifølge Udlændingestyrelsen. I samme periode har omkring halvdelen af kommunerne undladt at oprette nye pladser til asylansøgerne.

Artiklen fortsætter under annoncen

Sønderborg Kommune topper med 1000 nye pladser i perioden.

Sønderborgs borgmester, Erik Lauritzen, siger, at antallet af asylansøgere hele tiden ændrer sig. I øjeblikket ligger det på 830, men det er også et stort tal, mener han.

“830 er mange, men det forløber godt, og jeg er glad og stolt over, at vi kan være med til at løfte den opgave”, siger Erik Lauritzen til Politiken.

Han erkender dog, at kommunens indsats i et vist omfang er drevet af økonomiske incitamenter. Blandt andet er byens gamle kaserne taget i brug for at huse flygtningene:

Artiklen fortsætter under annoncen

“Vi får husleje for kasernen. Der bliver givet penge til vedligehold. Flygtningene skal jo også leve, og det giver omsætning. På kasernen er der blevet ansat 40-55 mennesker, og jeg har lige hørt, at AOF har ansat 30 mennesker til at give undervisning”, siger han til avisen og tilføjer:

“Det er jo mennesker, som måske ellers skulle gå arbejdsløse”.

Ingen arbejdspladser i midlertidgt asylcenter

I Helsingør Kommune er der siden begyndelsen af juni oprettet 400 nye indkvarteringspladser.

Artiklen fortsætter under annoncen

Her kan borgmester Benedikte Kiær dog ikke genkende billedet af, at der skulle være en økonomisk gevinst at hente.

“Vi er slet ikke i den samme situation som Sønderborg. Hos os er der tale om et midlertidigt asylcenter, og det skaber ikke lokale arbejdspladser”, siger hun til avisen.

 

1. juli 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Bag debatten om Integrationsrådet gemmer sig historier de færreste kender

1. juli 2026 Politik

Integrationsrådet har de seneste måneder været centrum for en debat, der har strakt sig fra byrådssalen til de sociale kanaler. Diskussionen tog fart, da Danmarksdemokraterne i januar foreslog at nedlægge rådet. Forslaget blev afvist af et stort flertal i byrådet, men debatten stoppede ikke dér. Både rådets betydning, arbejdsform og sammensætning er siden blevet diskuteret […]

Læs mere...