Frikommuner: Individuelle løsninger hjælper ledige

Arkivfoto

Arkivfoto

6. april 2014 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

Sønderborg var ikke blandt de heldige kommuner, der i 2012 fik status som frikommune.  Ordningen giver kommunerne mere selvstyre og fritager dem for en masse bureaukrati. Fredericia, Vejle og syv andre kommuner er med – og i Vejle er blandt andre Jobcenter glade for de muligheder, der ligger i at være frikommune.

– Vi ønskede at komme af med de ufravigelige tidsfrister, meningsløs aktivering, unødig administration og dobbeltarbejde, der ikke gavnede nogen, siger Jens-Ejner Christensen, formand for Vejles Kommunes Arbejdsmarkedsudvalg.

Artiklen fortsætter under annoncen

Igennem forsøget har Vejle blandt andet ændret på beskæftigelsesindsatsen, så hver enkelt ledig kommer igennem sit eget individuelle forløb.

– Vores forsøg betyder, at medarbejderne kan prioritere deres ressourcer og i langt højere omfang tage udgangspunkt i de behov, den enkelte ledige har, siger Jens-Ejner Christensen til tv.syd.

– Vi holder ikke møder for mødernes skyld. Vi holder møder, når det hjælper borgeren. Det tror vi på virker – og det håber vi vil smitte af på lovgivningen, siger han.

Artiklen fortsætter under annoncen

Mandag mødes frikommunerne med indenrigsminister Margrethe Vestager og deler de erfaringer, der er høstet indtil nu. Ordningen kører til og med 2015.

 

 

 

1. juli 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Bag debatten om Integrationsrådet gemmer sig historier de færreste kender

1. juli 2026 Politik

Integrationsrådet har de seneste måneder været centrum for en debat, der har strakt sig fra byrådssalen til de sociale kanaler. Diskussionen tog fart, da Danmarksdemokraterne i januar foreslog at nedlægge rådet. Forslaget blev afvist af et stort flertal i byrådet, men debatten stoppede ikke dér. Både rådets betydning, arbejdsform og sammensætning er siden blevet diskuteret […]

Læs mere...