Grønt lys på vej til at bygge etageejendomme på Hilmar Finsens Gade

22. september 2021 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

På baggrund af ønske fra en privat grundejer om at opføre fem etageejendomme i to til tre etager med udnyttet tagetage på hjørnet af Hilmar Finsens Gade og Oehlenschlægersgade, har forvaltningen udarbejdet forslag til lokalplan, så det bliver lovligt at bygge på stedet.

Forslaget til lokalplanen har nu været i offentlig høring i fire uger i perioden fra den 11. maj 2021 til den 10. juni 2021.

Forvaltningen har modtaget tre høringssvar, som har medført fem ændringer.

”Med ændringerne, så er byggeplanerne blevet spiselige og derfor stemte Venstre for, at bede Byrådet om at godkende lokalplanen”, siger Tage Peter fra Venstre til SønderborgNYT.

Artiklen fortsætter under annoncen

Borgmester Erik Lauritzen fortæller, at Dansk Folkeparti stemte imod.

”Og det overraskede ikke, fordi partiet også stemte imod i Teknik- og Miljøudvalget”, siger Erik Lauritzen.

“Jeg synes ikke, sådan et byggeri passer ind i kvarteret og derfor stemmer jeg imod”, har Stefan Lydal fra Dansk Folkeparti tidligere sagt til SønderborgNYT. Han er næstformand i Teknik- og Miljøudvalget.

Han har fuld forståelse for, at en del af udviklingen af Sønderborg er, at der bygges boliger.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Vi skal bare have styr på, hvad det er for en udvikling, som vi vil ha’ – og jeg ser meget nødigt, at vi får endnu et byggeri, som det der kom på Blegen”, sagde Stefan Lydal og fortsatte:

“Vi arbejder på at lave en politik for arkitektur og bevaring og jeg er sikker på, at havde den været vedtaget, så ville der ikke blive sendt et forslag om byggeriet på Hilmar Finsensgade og Oehlenschlægergade i høring”.

1. juli 2026 DET SKER, Augustenborg, Kultur

Augustenborg får besøg af kunstnere fra begge sider af grænsen

1. juli 2026 DET SKER

KunstPunkt åbner sommerudstilling lørdag den 4. juli , hvor 24 kunstnere fra Danmark og Tyskland viser værker i blandt andet maleri, skulptur, akvarel, tegning, ler, tryk, mosaik, akryl og metal. Udstillingen har gennem årene udviklet sig til en fast sommertradition, hvor både lokale og sommergæster kan møde kunsten på tæt hold. Her kan besøgende gå […]

Læs mere...