Det borgerrettede forebyggende og sundhedsfremmende arbejde nævnes overhovedet ikke i det budget, der skal stemmes igennem onsdag, bortset fra at de kommunale medarbejderes Sundhedsordning beskæres med 900.000 pr. år, en halvering. I Venstres forslag er sundhedsområdet også fraværende og ordningen beskæres med 1 million kroner.
Helge Larsen siger, at investeringer i sundhedsforebyggelse er det eneste rigtige
– På kommunens og borgernes vegne er jeg meget ærgerlig over, at mit partis forhandlere har været nødt til at give sig lige på sundhedsområdet i forhandlingerne, for at opnå et bredt forlig, siger Helge Larsen, der er næstformand i Sundhedsudvalget.
Sundhedsforebyggelse hører ikke til lavthængende frugter,men de afledte langsigtede konsekvenser ved at nedprioritere området er meget store.
Igen, igen
– Jeg har sagt det før, men gentagelse fremmer forståelsen: Sygdomsudviklingen i Danmark og også i Sønderborg er en bombe under velfærdssamfundet. Gør vi ikke noget langsigtet ved udviklingen, så eksploderer udgifterne til behandling af borgernes sygdomme og til borgernes genoptræning, siger socialdemokraten Helge Larsen.
Dels er der den direkte udgift til indlæggelser og lægebesøg på forventet 320 mill. kr. i 2013 (i 2007 og 2008 var beløbet ca. 200 mill. kr) dels er der alle de afledte udgifter i form af højere sygefravær, større træk på sociale ydelser, øgede udgifter til pleje og omsorg – for ikke at tale om faldende livskvalitet.
– Og det står allerede skidt til i Sønderborg Kommune. De nyeste tal fortæller om små 16.000 rygere, godt 25.000 borgere, der ikke er tilstrækkeligt fysisk aktive, over 30.000 overvægtige borgere og godt 7.000, som drikker mere alkohol end anbefalet. Problemet er de mange livsstilsrelaterede sygdomme, som lurer lige om hjørnet, siger Helge Larsen.
Politisk mod
Han mener politikere skal have mod til at blande sig i den måde borgerne lever deres liv på.
– Det holder ikke længere at gemme sig bag en næsten liberalistisk angst for berøring, lade borgerne sejle deres egen sø. Vi er nødt til igen at ophøje sundhedsfremme og forebyggelse til en kerneydelse og tage politisk ansvar.Det vil være etisk ansvarligt. Det handler om borgernes trivsel og bekæmpelse af den stigende sociale ulighed i sundhed, som jo ikke er naturgiven, men en uretfærdig forskel, som kan ændres, hvis vi vil. Endelig vil det selvfølgelig også være økonomisk ansvarligt. De økonomiske langtidskonsekvenser vil være uoverskuelige, siger han.
– Jeg vil hellere investere massivt i forebyggelse og sundhedsfremme end betale for behandlinger. Det er logik for perlehøns, at det er vejen frem for langsigtet at sikre den lokale velfærd.
– Det er også logisk, at de offentligt ansatte og kommunen er en art rollemodeller. Derfor er halveringen af Sundhedsordningen et skidt signal til virksomheder og borgere.
