Helikopter gav kuk i køreplanen ved åbningen af Sternfahrt

25. maj 2017 GALLERIER Skrevet af: Ole Kæhler

Der er næppe tvivl om, at der har været helt og aldeles styr på åbningen af Feuerwehr Sternfahrt, da de kongelige samt lokale politikere og andre inviterede sad på scenen, som var stillet op ved Slotkajen i Sønderborg, der var ramme om åbningen af det internationale brandmandstræf, som har trukket mellem 3 og 4000 brandmænd til Sønderborg.

Den røde tråd i alle taler var, at brandmændene er hverdagens helte, som risikerer liv og lemmer for vi andres sikkerhed.

Stephan Kleinschmidt lagde ud med at byde alle velkommen og gavn ordet videre til først præsidenten for Sternfahrt, derefter til sundhedsminister Ellen Trane Nørby og så Erik Lauritzen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Herefter ville han lægge op til prinsesse Marie, der også skulle byde velkommen og sige åbningsordene.

Men så gik der gang i helikopter-redningsøvelsen og det betød, der blev et ophold i talerne.

Selv en prinsesse kan ikke overdøve en stor redningshelikopter, så hun ventede med at gå til talerstolen.

Heldigvis kunne både prinsesse Marie og prins Joachim grine af situationen

Men det lykkedes i sidste ende for prinsesse Marie, at få åbnet for Feuerwehr Sternfarth, fordi helikopteren var fløjet væk, da redningsøvelsen var slut.

Artiklen fortsætter under annoncen

Og kuk i køreplanen kom af, at helikopter-øvelsen begyndte 20 minutter for sent. Den skulle have været i gang efter den første tale.

“Og i stedet for at stå og vente, gav jeg ordet til Ellen Trane Nørby – og så kom den larmende lige som jeg ville have bedt prinsesse Marie skulle til at åbne Sternfahrt”, siger Stephan Kleinschmidt til SønderborgNYT.

Artiklen fortsætter under annoncen

 

 

19. marts 2024 Augustenborg, Frivillige

Øvelse: Bilbrand blev til industribrand

19. marts 2024 Augustenborg

Mandag aften var der øvelse på programmet for de frivillige brandmænd i Augustenborg-Bro Brandværn, som blev kaldt ud til: Bilbrand i det fri. Brandmændene sprang i brandbilerne og kørte til Industrivej i Augustenborg og på vejen ser de en anden frivillig brandmand, Klaus Iskov, som stod og vinkede. Ham kørte de hen til, men det […]

Læs mere...