Hidtil største vælgermøde var onsdag i Vester Sottrup

6. november 2013 Uncategorized Skrevet af: Ole Kæhler

Med små 125 debatdeltagere, så er vælgermødet i Vestre Sottrup onsdag aften det hidtil største og omkring haldelen af deltagerne var fra lokalområdet. Vanen tro blev der lagt ud med en politikerrunde, så tilhørerne lige kunne få at vide, hvad det er, de enkelte kandidater står for.

Peter Hansen fra Venstre er borgmesterkandidat og imod dem skattestigning, som forligspartierne blev enige om.

Jørn Lehmann kunne slappe af blandt tilhørerne under vælgermødet, fordi han satser på regionen fra årsskiftet.

Jørn Lehmann kunne slappe af blandt tilhørerne under vælgermødet, fordi han satser på regionen fra årsskiftet.

Artiklen fortsætter under annoncen

– Vi kan hindre underskud på sigt ved at dreje på nogle knapper, siger Peter Hansen. Han har været i Byrådet i snart tolv år og erfaret, at liberalistisk og socialistisk tilgang til tingene, giver noget meget forskelligt.

– Jeg vil have lov til at drømme, se 5-10-15 år frem. Politikere skal have visioner og også klare daglige opgaver, siger han.

Kristian Myrhøj fra Radikale kom ind i politik i protest mod flere af politikerne i det siddende Byråd.

Protest-politiker

– Da vindmølledebatterne var på sit højeste for et års tid siden syntes jeg ikke, der var nogle, der lyttede til os, der blev ramt af møller, siger han. Derfor ville han selv være med og bliver han valgt, så vil han bestemt lytte til borgerne og tage dem alvorlig.

Artiklen fortsætter under annoncen

– Jeg ledte efter et parti, hvor jeg passer ind og det bliver så de radikale, siger han. Altså et godt udgangspunkt for at samarbejde til både højre og venstre i Byrådssalen.

SF ville ikke have plads

Det er heldigt for Kristian Myrhøj, han fandt et parti, for var han kommet forbi SF, ville de have sagt: Nej tak.

– Vi er et parti, der går ind for at alle skal bidrage i kampen for klimaet, siger Jørgen Jørgensen, der tit og ofte fortæller, han synes, vindmøller er smukke.

Artiklen fortsætter under annoncen

– Og er i imod vindmøller, så skal i ikke stemme på os, siger han. Han var dejligt ærlig omkring nedskæringerne i Park og Vej ligesom han åbent fortalte, at han i årevis har kæmpet for en skattestigning.

– Vi har skåret ned på vedligeholdelsen af veje og grønne områder og det har vi, fordi vi ellers skulle have sparet endnu mere på de varme hænder. Nu har vi heldigvis på skatten op på niveau med omegnskommunerne og det giver ro til at finde de rigtige besparelser, så økonomien og også velfærden bliver langtidsholdbar, siger Jørgen Jørgensen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Balance

– Vi arbejder på at få økonomien i balance og vi skal også have Sønderborg og landområderne i balance, så ingen føler, de er glemt, siger Erik Lauritzen fra Socialdemokraterne. Fra de konservative er det spidskandidaten Ole Stenhøj, der er mødt.

Omkring 125 mødte op for at høre politikerne sprede løfter for fremtiden.

– Hvis er glade for det Byråd, der sidder på pladserne i dag, så skal i bare stemme som i plejer, siger han. Og hvis folk så ikke er det, så har han løsningen klar:

Artiklen fortsætter under annoncen

– Så skal i stemme på mig eller en af de andre nye kandidater, siger Ole Stenhøj, der står for alle de konservative mærkesager. Et borgerligt parti, der i følge dem selv, adskiller sig fra de liberale ved, at konservative gerne vil hjælpe de udsatte, ældre og syge.

Stop en halv og bliv hel

Karen Damm  fortæller, hun skabte sin nye Alssundlisten, fordi rigtigt mange mennesker havde opfordret hende til at kæmpe videre for sine mærkesager. For længe siden havde hun besluttet sig for at prøve med regionspolitik i stedet. Men nu håber hun på plads begge steder.

– Og jeg kan i hvert fald sige, at jeg ikke stemmer for flere skattestigninger i år, lyder det bestemt fra Karen Damm, der snart opfatter, hvad det var, der kom ud af munden.

– Og heller ikke i de kommende år, tilføjer hun.

– Og så synes jeg, at der er sket for lidt i yderområderne i forhold til i Sønderborg. Og det vil jeg have gjort noget ved, siger Alssundlistens spidskandidat.

Fælleslistens Gitte Uttrup synes, der er mange spændende opgaver i udvalgene i kommunen.

– Og jeg vil især gerne arbejde for børn og for sundheden, siger hun.

Jobcenter i Borgen

En debatdeltager spørger, om det ikke er lidt dårligt at flytte Jobcenter fra Blegen til Borgen, når der skal spars en masse penge. Han mener, der jo er mange andre tomme kommunebygninger, hvor Jobcenter kan bo.

– Den beslutning blev taget i det tidligere Byråd, hvor Venstre stemte for. Det er en god beslutning, der gjorde, at Borgen blev bygget, siger Peter Hansen.

– Og Borgen giver liv i byen. Også i gågaden, siger Ole Stenshøj, som giver det gamle byråd moralsk støtte.

– Jeg synes, det er dårlig beslutning. Kommunen skulle ikke have været med, siger Kristian Myrhøj.

Jørgen Jørgensen er sikker på, det er en god idé, at kommunen gik med i Borgen.

Stephan Kleinschmidt har den politiske ære for Skansen.

Stephan Kleinschmidt har den politiske ære for Skansen.

– Og så kan de jobsøgende jo besøge jobcenter et pænt sted, siger han.

Skidt byggeproces

Idrætshallen Skansen fik heftige ord med på vejen. Undervejs i processen blev der rettet ind og ud i planerne og slutresultatet er en hal, der er for kort til de helt store håndboldkampe, for lav til badminton – og så er omklædningsrummene for små. Hertil kommer, at dommere skal kæde om på handicaptoiletterne. Skydeskiven for byggeriet blev Peter Hansen, der på ingen måde har ansvaret.

Det ligger i Kultur- og Erhvervsudvalget, hvor Stephan Kleinschmidt er formand.

Se flere billeder: https://www.facebook.com/media/set/?set=a.463569510430068.1073741945.271358109651210&type=1

 

23. april 2024 Erhverv, Sønderborg

Fuld gang i flytteudsalget

23. april 2024 Erhverv

Hos Ønskebørn på Grundtvigs Allé i Sønderborg har der været gang i flytteudsalget i flere uger. “Og det fortsætter en tid endnu og jeg kan ikke sige, hvor længe”, lyder det fra medindehaverMaja Duborg til SønderborgNYT. Hun kan heller ikke fortælle, hvor Ønskebørn flytter hen. “Vi er i gang med at forhandle om nogle lokaler […]

Læs mere...