Hisham Al-bakaa tænker visionært og langsigtet

13. november 2013 Uncategorized Skrevet af: Ole Kæhler

Med erfaringer fra successen i Kuben i Søstjerneparken, siger Hisham Al-bakaa, Fællesliste-kandidat, at løsningen på problemerne i Sønderborg skal findes ved at tænke visionært og langsigtet. Faktisk vil  han vende Sønderborgs svagheder til styrke og trusler til muligheder i en langsigtet vision.

Hisham Al-bakaa vil vender svagheder til styrke og gribe mulighederne.

Hisham Al-bakaa vil vender svagheder til styrke og gribe mulighederne.

Artiklen fortsætter under annoncen

– Vi skal have fat i de udsatte børn og sikre os, at de holder sig på den rigtige siden af lovens grænse, bliver til veluddannede mennesker, der arbejder og bidrager. Vi skal have et fodboldakademi, hvor sport bliver kulturoplevelse og væksthus, der samtidig trækker gæster til byen, siger Hisham Al-bakaa til Sønderborg Nyt.

Gennem arbejdet i Kuben opdagede Hisham Al-bakaa, der er god mening i at belønne de mennesker, der gør alt det rigtige i stedet for at bruge alle ressourcerne på dem, der gør det forkerte. Og det er muligt, hvis vi vælger at forebygge.

Artiklen fortsætter under annoncen

– De unge kan igennem opvæksten hente gode oplevelser gennem sport og andre foreninger – og så er et godt fodboldhold en glimrende rollemodel, der viser, der er alternativer til vold og kriminalitet, siger han.

Erhvervslivet

Odense Kommune bruger 100 millioner på at styrke erhvervslivet i den kommende byrådsperiode og Sønderborg skal også på banen. Sikre en let vej for iværksættere, som skal have én indgang til SET og iFabrikken, så de lander i armene på de frivillige rådgivere, som stiller deres ekspertice til rådighed for Sønderborgs skyld, siger Hisham Al-bakaa.

Artiklen fortsætter under annoncen

Ligesom Erhvervsportalen er én indgang for etablerede virksomheder, så skal der laves en til iværksætterne, så de er sikre på at lande det rigtige sted i første forsøg.

Turisme

Hisham Al-bakaa er helt på det rene med, der er gode penge at hente på turisme og oplevelser.

– Så vi skal til at se på Sønderborg som et produkt, der skal sælges. Hvad skal der til for at rigtigt mange mennesker vil købe ferier og oplevelser i kommunen, spørger han.

Netop indenfor turismen kan vi kigge i 2017-planen og gøre det attraktivt for børnefamilier at holde ferie i landsbyerne, der jo ligger dejligt tæt på Sønderborg. De får det bedste fra by og land – og derfor skal der bakkes op om landsbyerne, så de bliver til spændende steder for tilflyttere, mener den måske kommende byrådspolitiker.

Artiklen fortsætter under annoncen

– Og der skal tænkes på, om der er oplevelser nok at hente på Universe, slottet og skanserne, siger Hisham Al-bakaa. Det kommende vandland-hotel ved havnen er ikke den eneste fornyelse, som skal til. Der skal igen sættes gang i kreative hoveder, siger kandidaten fra Fælleslisten.