Inklusion er et ret nyt ord, men det er på alles læber i denne tid, hvor folkeskolerne skal i gang med at inkludere børn fra
specialklasserne i de almindelige klasser. Onsdag aften havde Landsforeningen Ligeværd i Sønderborg kaldt til debatmøde om netop inklusion. Debatten fandt sted i Dybbølskolens Multihal, hvor omkring 120 mennesker mødte det panel, der i teorien skulle have svaret på alle spørgsmål.
– Når der indføres noget nyt i folkeskolen, så åbner det for et hav af konsulenter, der kan give de hurtige svar, siger Leo Komischke-Konnerup. Han kommer fra Forskning og Udvikling i UC Syddanmark og har samlet en del viden om inklusion gennem sin forskning.
– I bund og grund handler inklusion om ansvarlighed og at vi kan finde en overskrift på de børn, der skal inkluderes, så vi finder ud af, hvad de har tilfælles, siger han. Og det børnene har tilfælles er måske, at de har lært, at de ikke kan lære noget i en såkaldt almindelig klasse indtil nu.
– Vi skal altså “omlære” dem, der har lært, at de ikke kan lære, siger Leo Komischke-Konnerup.
Opskriften på inklusion
– I min forskning har jeg opdaget, at det er tillidsforholdet mellem lærer og elev, der har virkelig stor betydning. At eleven har tillid til at læreren nok skal hjælpe og give sig tid til at lytte, forklarer han. Altså skal der lægges ører til, når det kniber med at forstå et regnestykke, når kærestesorgerne fylder for meget eller eleven bare har en dum dag.
– Når en elev siger, at hendes lærer aldrig giver op, så skal det også være sandt.
– Der skal være fokus på pædagogisk tid og så skal lærerne have friheden til at eksperimentere med undervisningen for at finde frem til, hvad det er, der virker hos hver enkelt elev, siger forskeren. For ham er en god og en effektiv skole ikke nødvendigvis det samme.
Hvor blev debatten af?
Det er politikerne på Christiansborg, der er kommet på ideen om, at flest muligt skal gå i almindelige klasser og politikerne har
oven i købet sat tal på, hvor mange, der ikke egner sig til de såkaldt normale klasser. Nemlig fire procent af en årgang.
– Folkeskolerne er ikke til for statens, kirkens eller erhvervslivets skyld, så jeg svaner den debat, der skulle handle om, hvad vi egentlig vil med folkeskolen, siger Leo Komischke-Konnerup. Debatten skulle have været taget, inden politikerne stemte de ting igennem, som de selv vil med folkeskolen.
– Konkurrencestaten har et pædagogisk problem, siger han.
Lærernes udfordring
– Vi står med flere og flere elever, vi skal forholde os til – og vi skal styrke det faglige og nu også det sociale, siger lærernes lokale næstformand, Annette van Buren. Hun tilføjer, at alt skal kunne måles og vejes og det er et dilemma.
At det ikke bliver en nem opgave at inkludere børn med særlige behov i klasserne, lægges der ikke skjul på fra Børne- og Uddanneles-forvaltningen.
– Der kan ikke skrives en drejebog, fordi det jo handler om de elever, der er i hver enkelt klasse. Men bruger vi dialog, så børnene også leger sammen i fritiden og så de også alle sammen er med til børnefødselsdagene hos hinanden, så er der håb, siger direktør Jette
Østergaard. At klasserne fortsat skal måles og vejes, kommer man ikke udenom, fordi vores folketingspolitikere vil have flest muligt i en ungdomsuddannelse og adgangskravet er minimum karakteren 2 i alle fag.
– Jeg ser meget på, om vores børn får en skolegang, så de kan få et godt liv, siger Jette Østergaard. Altså kan man tolke, at hun mener, at mennesker er forskellige og at der er nogle, der kan have det rigtigt godt med at være en del af den frivillige verden, være i fleks- eller skånejob.
Udvalgsformanden
– Vores skoler skal kunne rumme flere, men bestemt ikke alle, siger formanden for børne- og Uddannelsesudvalget Erik Lorenzen. Han har tænkt over, hvad det er for en folkeskole, vi skal have.
– En der kan honorere fremtidens krav. Vi kan jo ikke gå imod regeringen, siger han og tilføjer:
– De såkaldt almindelige børn og deres forældre kan måske også lære noget af at opdage, at det ikke er alle børn, der har samme forudsætninger.
Afkørselsveje
– Når nu skoleklasser skal kunne rumme flere, så er det vigtigt med nogle “afkørselsveje”, så de børn der har særlige behov kan få
nogle frirum, siger sekretariatsleder Esben Kullberg fra Landsforeningen Ligeværd. Meget tyder på, at han støttes af Børn og familie-chefen Marianne Helms.
– Vi har fokus på hele barnet i processen og ikke alene på det boglige. Et godt samspil med lærerne vil give forandringer, siger familiechefen.
Stemmer fra salen
Aftenen igennem kunne deltagerne komme med spørgsmål, meninger eller frustrationer, der alle handlede om den ventende inklusion.
– Vi er mange forældre, der er frustrerede over det her. Jeg tænker da, om det vil flytte fokus fra mit barn, at der nu skal børn med særlige behov ind i klassen, siger en mor. Som forældre føler hun sig helt udenfor i alt sammen.
– Forældrene er udenfor. Kravene kommer til skolerne fra Christiansborg, siger Erik Lorenzen. Forvaltningen har arbejdet på tingene sammen med skoleledere, lærere og skolebestyrelserne.
– Så føler i jer udenfor, så er det fordi, jeres skolebestyrelser ikke har orienteret jer, lyder det fra panelet.
Tankevækkende
– Hvorfor vil vi inklusion?
Hvis ikke vi let kan svare på spørgsmålet, så er det måske bedst at lade være.
Klik på knappen og se billeder fra aftenens debat:
–
