Jørgen Jørgensen mødte sit udsatteråd

Arkivfoto
Arkivfoto
7. april 2014 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

Mandag eftermiddag samlede tidligere socialudvalgsformand Jørgen Jørgensen sit udsatteråd, så medlemmerne kunne se hinanden lidt an og få sat kursen til det fremtidige samarbejde.

Udsatterådet er en del af Sønderborg Kommunes politik for socialt udsatte og med omkring bordet er der også brugere af det sociale system.

– Vi fik snakket om formålet med udsatterådet og vi vendte nogle tanker om, hvem der er målgruppen, siger Jørgen Jørgensen til Sønderborg Nyt. Derudover diskuterede rådet, om der skal arbejdes i arbejdsgrupper eller i samlet kor.

Artiklen fortsætter under annoncen

Udsatterådet skal blandt andet give høringssvar på nye initiativer fra socialforvaltningen og så er det rådets intention at komme med bud på forbedringer på relevante områder.