Løsgænger-vikar er imod løsgængere

Arkivfoto

Arkivfoto

18. december 2013 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

Umiddelbart inden onsdagens byrådsmøde begyndte, opdagede Lars Dyhrs afløser, Elly Kørvell, at hun skulle sidde sammen med løsgængerne og ikke med Jan Callesen fra DF.

Når Lars Dyhr har fået en plads hos løsgængerne, så hænger det naturligvis sammen med, han er trådt ud af Dansk Folkeparti.

– Jeg synes ikke, det skal være lovligt at forlade sit parti. Det skal i hvert fald koste de forskellige vederlag og honorarer, tordner Elly Kørvell til Karen Damm, der også er løsgænger.

Artiklen fortsætter under annoncen

– Hvis ikke man kan finde balancen i sit parti, så kan det være rigtigt at gå, siger Karen Damm. Men det preller af på Dansk Folkepartis trofaste medlem, som mener, at man altid kan snakke sig tilrette med sit partis ledelse.

– Når du er så meget imod løsgængere, hvorfor er du så vikar for en, spørger Karen Damm.

– Det blev jeg bedt om, siger Elly Kørvell, der uden videre stillede op for et byrådsmedlem, der er løsgænger og ikke med i hendes parti. Om hun så fraskriver sig det vederlag, der følger med vikarindsatsen for en løsgænger, blev der ikke talt om.

1. juli 2026 DET SKER, Augustenborg, Kultur

Augustenborg får besøg af kunstnere fra begge sider af grænsen

1. juli 2026 DET SKER

KunstPunkt åbner sommerudstilling lørdag den 4. juli , hvor 24 kunstnere fra Danmark og Tyskland viser værker i blandt andet maleri, skulptur, akvarel, tegning, ler, tryk, mosaik, akryl og metal. Udstillingen har gennem årene udviklet sig til en fast sommertradition, hvor både lokale og sommergæster kan møde kunsten på tæt hold. Her kan besøgende gå […]

Læs mere...