Medlems-tanker: Fælleslistens betragtninger om Sønderborg

17. november 2013 Uncategorized Skrevet af: Ole Kæhler

Medlem af Fælleslisten, John Solkær, skriver:

Når man har fulgt valgdebatterne rundt i regionen er det ofte de samme temaer, der går igen.

Velfærd – skoler – manglende dialog mellem politikere og borgere – arbejdspladser – landdistrikter – ungdomsarbejdsløshed, uddannelse – for at nævne de fleste.

Fælleslisten arbejder for vækst og udvikling i hele kommunen.

Fælleslisten arbejder for vækst og udvikling i hele kommunen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Jeg vil komme med nogle betragtninger, som er Fælleslistens bud på noget af det.

Kommunalreformen stiller nogle særdeles store krav til politikerne i forhold til borgerne – og dette projekt er slet ikke på plads endnu.

Hos os føler Nordborg og Gråsten sig hægtet af og landdistrikterne føler sig svigtet.

På den modsatte side har vi Staten, som har meget svært ved at skabe et Danmark i balance.

Vi ser det i forbindelse med nedlæggelse af statslige arbejdspladser, Politireform, Forsvarsforlig mm. Regionens nye, store og effektive akutsygehuse. Der bliver flyttet rundt og ændret på alle kendte billeder og funktioner. Alt skal gøres mere rationelt, ”smart” med et nyt ord – og for at det ikke skal stå alene, slås vi med et markant faldende børnetal, der påvirker pasnings – og skolestruktur.

Artiklen fortsætter under annoncen

Jo der er nok at beskæftige sig med.

Står i et krydsfelt

Alt dette skal der jo findes løsninger på, og det er det krydsfelt vi står i, helt op over begge ører.

Vi står i et krydsfelt, siger Fælleslisten.

Vi står i et krydsfelt, siger Fælleslisten.

Artiklen fortsætter under annoncen

Vi har i mange år vænnet os til fremgang og at kommunerne overtog flere og flere funktioner for borgerne.

Men samfundet er under pres, og vi skal tænke anderledes for at opretholde en form for Velfærdsstat.

Det gør vi i høj grad også – der har aldrig været så mange frivillige inden for ældreområdet, som der er i dag. Vi vil gerne, med de rigtige hjælpemidler, gøre arbejdet lettere, men der er en basis af professionel karakter, som har med menneskelig pleje og omsorg at gøre – her vil vi ikke reducere og risikere at ødelægge. Vi ser hellere, at der omfordeles på goderne, så ikke alle nødvendigvis har ret til alt, men at der i højere grad anlægges en trangsvurdering

Artiklen fortsætter under annoncen

Kommunal service

Vi har et ønske om at beholde den kommunale service over for ældre, plejekrævende samt børne- og uddannelsesområdet. Vi kan også konstatere, at servicen på hjemmeplejeområdet, i modsætning til de allerfleste kommuner, ikke er faldet, men marginalt forbedret.

Et stort flertal i Sønderborg Kommune har vedtaget en skattestigning på 95 mio. kr.

En stor stigning, ja, men om ca. 1 år er den udhulet med ca. 85 – 90 mio. kr. i form af mindre indtægter i bloktilskud fra Staten.

Artiklen fortsætter under annoncen

Også i fremtiden skal der fyres kommunalt ansatte for at sikre økonomien. Det er det, der på politikersprog hedder: Effektiviseringer.

Også i fremtiden skal der fyres kommunalt ansatte for at sikre økonomien. Det er det, der på politikersprog hedder: Effektiviseringer.

Et fald, fordi Staten vil tvinge kommunerne til at rationalisere, og ikke mindst fordi vi oplever et fald i indbyggertallet. Vi valgte at sætte skatten op for at komme dette i forkøbet, og det skete uden strafafgift til Staten, fordi den fælles skatteramme ikke blev oversteget på landsbasis. Måske fordi det er et valgår og modet derfor manglede en hel del steder

Vi valgte også en skattestigning for at komme op på skatteniveau med de andre sønderjyske kommuner.

Sønderborg Kommune er dokumenteret veldrevet og alligevel finder politikerne hvert år nye metoder at nytænke servicen på, hvilket de senere år har givet 30 – 40 mio. kr. i rationaliseringsprovenu pr. år. Dette sker som oftest i takt med ændret behov eller teknologisk udvikling.

19. april 2024 Uddannelse, Sønderborg

Rektor kan ikke sige om der skæres ned på SDU i Sønderborg

19. april 2024 Uddannelse

Forligspartierne er enige om, at der i forhold til et gennemsnit af optaget mellem 2018 og 2022 fremadrettet skal beskæres otte procent i antallet af nye akademiske bachelorstuderende. På grund af den demografiske udvikling – og mindre ungdomsårgange – er procenttallet efterfølgende blevet opjusteret, så der på nationalt niveau skal optages ca. 10 procent færre […]

Læs mere...