Nu er der en plan imod pjæk i skolen

11. september 2013 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

Børn og Uddannelse har brugt måneder på at lave en plan, der skal gribe ind overfor pjæk fra skolen. Årsagen er, at løsgænger Karen Damm rejste en sag i Byrådet for flere måneder siden. Sagen handler om, at for mange såkaldt svage elever pjækkede fra skole – og ingen gjorde noget.

– Nu har vi en plan og der bliver fulgt op på tingene, siger udvalgsformand Tage Petersen fra Venstre. Han får opbakning fra Erik Lorenzen, der mener, at planen sætter fokus på sagen.

Herefter blev der kommenteret ivrigt fra en lang række folkevalgte, der alle kunne se den helt store svaghed i forvaltningens plan.

Artiklen fortsætter under annoncen

Vigtige ord

– I skriver, at der “kan” tilknyttes en sagsbehandler. Der skal ikke stå kan, men “skal”, siger Karen Damm, der ser det vigtige ved at placere ansvaret for den såkaldt svage elev hos én person. Når der er tale om så alvorlige ting som at smide sin skolegang på gulvet, så er det ikke hensigtsmæssigt med skiftende sagsbehandlere, der skal have alt at vide fra start hver eneste gang, der er en samtale.

– I skal huske, at sådan en elevs sagsmappe kan veje flere kilo, så der er altså massive sager ind imellem, siger Karen Damm.

Artiklen fortsætter under annoncen

Borgmester Aase Nyegaard dømte pause og fik rettet ordlyden i forvaltningens udspil, så der fremover “bør” tilknyttes én sagsbehandler til hver svag elev, der pjækker fra skole. Og selvom elevens familie flytter rundt mellem landsbyerne i kommunen, så følger samme sagsbehandler sagen.

Og efter den rettelse, så blev forvaltningens forslag vedtaget

6. november 2024 Samfund, Sønderborg

Vester Sottrup kan se frem til klimavenlig og fremtidssikret fjernvarmeløsning i 2025

6. november 2024 Samfund

Tirsdag aften var der fuldt hus i Forsamlingsgården Sundeved i Vester Sottrup, hvor Sønderborg Varme havde indkaldt til borgermøde om planerne for udrulning af fjernvarme i området. Det var konsulent og projektleder Anne Branderup samt kunde- og forsyningschef Jan Due Kristensen fra Sønderborg Varme, der kunne fortælle det glædelige budskab, at hvis alt går som […]

Læs mere...