Ny SIND-bestyrelse med fokus på gode historier

Arkivfoto
Arkivfoto
15. december 2013 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

Pressemeddelelse:

SINDs lokalafdeling i Sønderborg har fået ny bestyrelse, som allerede har konstitueret sig, valgt profil og oprettet egen hjemmeside: www.sind-soenderborg.dk

Til bestyrelsen valgtes som formand: Lars Andersen, Broager, næstformand: Sven Jensen, Gråsten, kasserer: Michael Johnson, Aabenraa  og som bestyrelsesmedlemmer: Kirsten Madsen og Marianne Gjeldstrup, Sønderborg.

– Selvom der er aktuel fokus på psykiatrien og mange gode viljer, ser vi desværre, hvordan psykisk sårbare og deres pårørende oplever mange barrierer og en fastlåst situation med skuffelser og mangel på livskvalitet. Oven i sygdommen er det alt sammen noget, der dræner yderligere for energi og blokerer for fremdrift mod et bedre liv til gavn for den enkelte og samfundet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det er derfor vores mål at arbejde for håb om – og motivation for – en bedre tilværelse gennem aktiviteter, socialt samvær og oplysende arrangementer med fokus på de gode historier – og i det hele taget på alle de små ting, man selv kan gøre med henblik på trivsel, forebyggelse og helbredelse.

Vi ønsker at være et fremadrettet supplement til traditionel behandling og vil støtte og formidle meget af det, som psykisk sårbare, deres pårørende og behandlere selv registrerer som befordrende for at opleve håb og komme videre”, udtaler den nye formand for SIND Sønderborg.

Artiklen fortsætter under annoncen

– Vi vil også meget gerne have kontakt til andre frivillige, der vil yde en indsats, ligesom vi håber på at få uddannet et lokalt korps af bisiddere, som kan hjælpe vores medlemmer med at finde vej gennem systemerne.  Heldigvis har vi tiden med os i form af fremsynede politikere, der i valgkampen har haft særlig fokus på psykisk sårbare og har udtalt sig imod kassetænkning, parkering og unyttig aktivering. Det lover godt for et lokalt samarbejde til gavn for alle involverede. Det glæder vi os til at gå konstruktivt ind i, siger Lars.

Artiklen fortsætter under annoncen

– I løbet af december sender vi breve ud til alle medlemmer i lokalområdet for at høre, hvad de har behov for, og om de har ønsker og forslag til aktiviteter.  Derefter beslutter vi, hvad der skal sættes i gang.

Vi har allerede en pårørendegruppe og 2 gratis pladser til en uges højskolekursus i sommerferien. Vi har også planer om et arrangement med Mads Fabricius, der bogstaveligt talt løb sig fra en diagnose som skizofren.  Desuden får nye medlemmer tilsendt en omfattende og nyttig opslagsbog for psykiatribrugere og pårørende med undertitlen: Kend dine rettigheder – og det kan der bestemt være god brug for, når livet slår en koldbøtte. ”

Artiklen fortsætter under annoncen

 

 

20. marts 2025 Politik, Samfund, Sønderborg

Borgmesteren tilfreds: Et rigtig godt regnskab for 2024

20. marts 2025 Politik

Regnskabet for vores alles husholdningsbudget i Sønderborg Kommune, med et driftsbudget på omkring 5,7 milliarder kroner, er nu afsluttet for året 2024 og blev behandlet af Økonomiudvalget onsdag og det var en tilfreds borgmester, der orienterede pressen efterfølgende: ”Vi kommer til at lægge nogle penge i kassen, omkring 22 millioner, fra driften, som man kan […]

Læs mere...