På onsdag er Lars Løkke på EUC Syd

9. september 2013 Politik
Lars Løkke besøger Sønderborg onsdag.

Lars Løkke besøger Sønderborg onsdag.

Forud for den kommende reform af erhvervsskolerne besøger Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen, onsdag EUC Syd i Sønderborg. Her vil Venstres forhenværende statsminister både møde elever og få inputs til, hvordan erhvervsskolerne styrkes i fremtiden.

Artiklen fortsætter under annoncen

 

– Vores virksomheder i Sønderborg Kommune har brug for, at der bliver uddannet dygtige elever fra EUC Syd. Derfor er jeg glad for, at Lars Løkke Rasmussen vil bruge sit besøg i Sønderborg til at være i dialog med EUC Syd, siger borgmesterkandidat Peter Hansen forud for besøget.

 

Under besøget vil Lars Løkke Rasmussen møde elever på skolens grundforløb ’Mad til mennesker’ og elever på uddannelseslinjerne Industriteknik, Automatik, Tømrer og Automekaniker.

Artiklen fortsætter under annoncen

 

Vores virksomheder har både brug for gode rammevilkår og dygtige nyuddannede elever fra erhvervsskolerne, for at de kan skabe vækst og udvikling i Sønderborg Kommune, slutter Peter Hansen.

 

Foruden Venstres borgmesterkandidat Peter Hansen, deltager også formand for børne- og uddannelsesudvalget Tage Petersen og Venstres lokale folketingsmedlem Ellen Trane Nørby i besøget på EUC Syd.

 

Skrevet af: Ole ole@sonderborgnyt.dk
4. oktober 2023 Sport, Sønderborg

De bedste skytter i september og i hele sæsonen fik medaljer

4. oktober 2023 Sport

I september måned har seniorskytterne fra Sønderborg Skyttekreds og Ældresagen været i gang på 50 m banerne på Kær Vestermark. Det har været en måned med flot sommervejr, og kredsens seniorskytter har været flittige til at deltage i skydningerne, skriver skyttekredsen. Resultaterne Klasse R 1: Vinder Gert Jessen, Nr. 2. Gunnar Rasmussen og Nr. 3 […]

Læs mere...