På bibliotekernes allerførste Bibliotekscafé i 2017, der mandag eftermiddag var sat i scene i Gråsten, havde den lokale Peter Brodersen fornøjelsen af at fortælle om noget så spændende som blomster og bier.
“Hvis jeg taler for højt, så skal i bare rykke bagud – og er jeg kedelig, så kan i jo gå hjem”.
Og med de ord kom han i gang med sin fortælling om bier, blomster og honning.
Peter Brodersen er biavler og ved derfor, hvad der er værd at vide om biernes liv og honningsproduktion.
“Honning er et produkt, som bier fremstiller af de safter, som de samler fra levende planter”, siger Peter Brodersen og tilføjer, at honning ikke har det mindste med sukker at gøre.
“Bierne henter nektar op fra blomster ved at stikke snablen ned i dem. Når de gør det, så rammer de blomsternes støvdragere og støvet fragter de videre til andre blomster. Det gør blomsterne glade, så der er altså tale om en win-win-situation”, siger Peter Brodersen til de godt 20 tilhørere.
“Nektaren bliver renset, mens den ligger i biens mave”, siger biavleren.
Når bien kommer hjem til bistadet, så kaster den nektaren op på tungen af en ventende bi, der så lægger det på tungen af endnu en bi. Når det har passeret flere bier, så bliver det lagt ind i en celle i bistadet.
Ikke alene nektar
Bier henter ikke alene nektar fra blomster. Der er andre arbejderbier fra stadet, der henter pollen.
“Og det bruger de til at fodre larverne med og på en sæson bruger en bifamilie rundt regnet 35 kilo pollen. Det er altså meget”, siger Peter Brodersen.
“Når bierne henter pollen, så samler de det på benene”.
Honningproduktionen
“Når en bi har hentet nektar i en blomst, så ligger væsken i biens mave, hvor vandet inddampes og der dannes drue- eller frugtsukker”, siger eksperten og afslører, at bladluselort er et glimrende smagsstof til honning.
“Bladlus suger også saft og det gør de fra blade. Men de fordøjer ikke meget af det, så der er masser af nektar i bladluselort og det henter bierne også på samme måde, som når de henter nektar fra blomsterne”, siger Peter Brodersen.
Pludselig kommer han i tanke om, at brandsårsafdelingen på Hvidovre Hospital bruger meget honning.
“Det smører de på brandsår, fordi honning lukker og renser. Så får i et stort sår, så skal i bare komme honning på og sætte et plaster over”, siger Peter Brodersen, inden han fortæller om en bis karriere.
Karrieremuligheder som bi
“I en bifamilie er der én Margrethe, altså én dronning og hun lægger op til 2000 æg om dagen. En dronning flyver ud én gang i sit liv og parrer sig med 10-15 droner, der alle dør af det og så har hun sæd nok til at befrugte de æg, som hun skal lægge i sit liv”, siger Peter Brodersen.
Dronerne er hanner og de hjælper ikke med bare det mindste i en bifamilie. I heldigste fald møder de en dronning på en af deres flyveture og parrer sig til de dør af det. Sker det ikke, så bliver de dræbt af arbejderbierne ud på efteråret.
“De vil ikke blive ved med at ofre føde på dem, så der er kort proces”, siger Peter Brodersen.
Arbejdere kan det hele
I Peter Brodersens bistader er der lige nu 3-5000 arbejderbier i hvert. Antallet vokser snart til op til 60.000, der alle kan se frem til en alsidig karriere, som strækker sig ud over hele deres liv, altså tæt på 25 dage.
Livet for en bi begynder i et æg og ud af det æg kommer der en larve. Larven bliver til en puppe og ud af den kommer den færdige bi.
“Og de første dage som bi foregår på rengøringsholdet i bistadet”, siger Peter Brodersen.
Efter rengøringstjansen forvandler bien sig over 3-5 dage til ammebi.
“Det betyder, den går rundt og ammer fra den er seks til den er ti dage gammel”, siger biavleren.
Efter ti dage er bien stort set udlært og laver alt muligt. Den hjælper med rengøringen, stamper pollen og laver andre forefaldne opgaver i en tid.
Fra den er 18 dage gammel er den vagtbi i et par dage. Det betyder, at den snuser til alle bier, der prøver at komme ind i stadet – og har de ikke den rigtige duft, så slippes de ikke ind.
“Fra en bi er 21 dage gammel er den med til at hente nektar og det bliver den ved med resten af livet, nemlig i fire dage”, siger Peter Brodersen.
