Regionspolitikere vil have de unges opmærksomhed

Arkivfoto

Arkivfoto

21. september 2013 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

Regionspolitikerne frygter at blive helt glemt af de unge på valgdagen 19. november.Derfor vil Region Syddanmark i de kommende to måneder holde 20 ungevalgmøder for 6.000 uddannelsessøgende.

På møderne skal førstegangsvælgerne have et indblik i de dilemmaer, som regionspolitikerne står i. For eksempel; hurtigere adgang til kræftbehandling eller kortere ventetid på skadestuerne.

Under møderne kan deltagerne via mobiltelefon eller computer stemme om, hvad de finder vigtigst, når de enkelte dilemmaer bliver præsenteret med korte film.

Artiklen fortsætter under annoncen

Fem kandidater til regionsrådet deltager i valgmøderne.

Valgmøderne er tilrettelagt i samarbejde med Danske Regioner og YouGlobe, som er en uafhængig forening, der arbejder for at styrke unges deltagelse i demokratiet. Der afholdes på landsplan 103 ungevalgmøder, hvor samlet set 30.000 unge forventes at deltage.

Ved det seneste regionsvalg i 2009 stemte kun halvdelen af 18-21-årige førstegangsvælgere.

 

1. juli 2026 DET SKER, Frivillige, Nordborg

Oplev brandbiler, udstyr og brandfolk i Guderup

1. juli 2026 DET SKER

Der bliver mulighed for at opleve brandbilerne, møde brandfolkene og få en hyggelig dag med familien, når Egen Frivillige Brandværn holder åbent hus for alle interesserede. Det sker lørdag den 4. juli på brandstationen i Guderup. Hele familien inviteres til en spændende dag, der giver indblik i brandfolkenes arbejde – man kan se både køretøjer […]

Læs mere...