Restaurant Bind trækker gæster langvejs fra

1. april 2019 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

På Restaurant Bind gør både kokke og betjeningen deres yderste for at give restaurantens gæster en helt fantastisk oplevelse, hvor der kredses om både maden og måden, som den serveres på.

Og de gæster, der ikke drikker vin, får ikke bare en sodavand eller postevand til maden.

”Vi har noget helt fantastisk saft fra Dagmar på Fyn”, siger Pia Bind til SønderborgNYT.

Forleden var der flere fra Sønderborg, der havde taget turen til Sønderhav, hvor Restaurant Bind bød på en fynsk inspireret menu – og når nu det var fynsk, så var det oplagt at hyre Leif Maibom ind som tjener.

Artiklen fortsætter under annoncen

Udover at servere og oversætte en tjeners præsentation af maden til fynsk, så skulle Leif Maibom også introducere den fynske musikduo, Lasse og Mathilde, som gav et par numre fra deres nye cd.

”I kan købe cd’en og så vil Lasse og Mathilde skrive autografer på den. Den sidste er dumt, for så kan den ikke byttes”, sagde Leif Maibom.

Gæster langvejs fra

Restaurant Bind trak gæster fra blandt andet Sønderborg, Midtjylland og Nordfyn – og de gæster, der ikke ville køre bil efter middagen, havde taget et værelse på det nærliggende hotel.

Artiklen fortsætter under annoncen

Restaurant Bind viser, at bydes der på noget ud over det sædvanlige, så kører folk gerne langt for at få det med – mens mere af det samme, som er alle andre steder, næppe er store trækplastre.

 

1. juli 2026 DET SKER, Augustenborg, Kultur

Augustenborg får besøg af kunstnere fra begge sider af grænsen

1. juli 2026 DET SKER

KunstPunkt åbner sommerudstilling lørdag den 4. juli , hvor 24 kunstnere fra Danmark og Tyskland viser værker i blandt andet maleri, skulptur, akvarel, tegning, ler, tryk, mosaik, akryl og metal. Udstillingen har gennem årene udviklet sig til en fast sommertradition, hvor både lokale og sommergæster kan møde kunsten på tæt hold. Her kan besøgende gå […]

Læs mere...