SDU: Professor Christian Veje i spidsen for Institut for Mekanik og Elektronik

Christian Veje. Pressefoto
Christian Veje. Pressefoto
12. maj 2022 Uddannelse Skrevet af: Ole Kæhler

Professor Christian Veje er forleden tiltrådt som ny leder for Institut for Mekanik og Elektronik. Dermed er den nye IME-leder, som kommer fra Center For Energy Informatics, særdeles bekendt med fakultetet. Samtidigt får instituttet i Veje en leder med baggrund i Danfoss R&D. Industrisamarbejde har altid været et vigtigt og naturligt element i professorens forskning – et fokus, han fortsat vil have i centrum i sin nye stilling.

”Virksomhedssamarbejde på forsknings- og udviklingssiden går hånd i hånd med Institut for Mekanik og Elektroniks muligheder for at uddanne de rette ingeniører til at dække virksomhedernes behov”, siger Christian Veje.

Artiklen fortsætter under annoncen

Instituttet, der har adresse på både campus i Odense og Sønderborg, er med godt 120 medarbejdere inde i en rivende udvikling bakket op af betydelige donationer fra virksomheder og andre samarbejdspartnere.

”Jeg ser universitet-virksomhedssamarbejde som en vigtig faktor for samfundsvækst. Den rette uddannelse af ingeniører til at dække virksomhedernes behov er og bliver en kernesag for TEK. Akkurat ligesom samspillet på forsknings- og udviklingssiden er yderst vigtigt”, siger Christian Veje.

Artiklen fortsætter under annoncen

Instituttets forskning spænder fra grundlagsskabende til industriorienterede aktiviteter og dækker fagområderne mekanik, elektronik, mekatronik og elektrisk energiteknologi.

Institut for Mekanik og Elektronik har et meget tæt samarbejde med virksomheder, som omfatter forskning og kommercielt samarbejde med basis i instituttets forskningsbaserede kompetencer og faciliteter inden for industrielle maskiner, e-mobilitet, hydraulik, robotter og vindmøller.

Dette er områder, inden for hvilke virksomheder i nærområdet er verdensførende, heriblandt vækstlokomotiver inden for energieffektivisering som Danfoss og LINAK, samt de fynske robotgiganter Universal Robots og Mobile Industrial Robots.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Det er fremragende, at vi har sikret os en så kvalificeret person som Christian Veje til at stå i spidsen for instituttet. For det første kender han erhvervslivet fra sin tid hos Danfoss. For det andet har han et indgående kendskab til universitetslivet fra sin forskningskarriere og sin tid som uddannelsesleder”, siger dekan for Det Tekniske Fakultet ved SDU, Henrik Bindslev.

Christian Veje har altså stor erfaring inden for de tre grundpiller, som Institut for Mekanik og Elektronik  hviler på: ingeniøruddannelser på internationalt topniveau, forskning i verdensklasse og industrielle ydelser.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Læg dertil, at han har en stor social intelligens og et ledelsestalent udover det sædvanlige. Han har en grundlæggende forståelse af mennesker og kan se deres respektive talenter og være med til at udvikle disse ved at sætte de rette rammer og skabe de rigtige muligheder for dem. Til sidst vil jeg fremhæve, at Christian Veje har meget veludviklede samarbejdsevner. Han har kort sagt et erfaringsgrundlag og en række kompetencer, som gør ham til den helt rette til at stå i spidsen for instituttet”, siger Henrik Bindslev.

19. marts 2024 REGIONALT, Samfund

Grænseovergangen i Kruså lukkes i fire timer

19. marts 2024 REGIONALT

I Kruså vil grænseovergangen være helt lukket i nordgående retning fra onsdag morgen og omkring fire timer frem. Det skyldes, at teltdugen ved grænseovergangen skal skiftesEfter planen lukkes der fra klokken 9 indtil arbejdet forventes afsluttet ved 13-tiden. I Padborg lukkes der ikke helt, når teltdugen udskiftes torsdag formiddag, men der kan forventes mindre kø […]

Læs mere...