SF sætter John Brandt i spidsen til kommunalvalget

Spidskandidat John Brandt med Jørgen Jørgensen. Foto: Ole Kæhler

Spidskandidat John Brandt med Jørgen Jørgensen. Foto: Ole Kæhler

25. februar 2024 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

SF Sønderborg har på et opstillingsmøde enstemmigt valgt John Brandt som spidskandidat til det kommende kommunalvalg, der finder sted i november 2025.

John Brandt er 31 år, bor i Sønderborg, og arbejder som kirketjener i folkekirken.

Han er tidligere forperson for LGBTQ+ Sønderborg, hvor han har været med til at stifte foreningen og arrangere Sønderborgs første Pride Week i 2022. I dag er han stadig foreningsaktiv.

“Jeg er stolt og beæret over, at SF Sønderborgs medlemmer har valgt mig som spidskandidat til kommunalvalget 2025. Jeg brænder for at gøre en forskel for Sønderborg og alle borgere i kommunen. Jeg vil arbejde for, at Sønderborg bliver en mere grøn, solidarisk og mangfoldig kommune”, siger John Brandt i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Jeg vil også arbejde for, at SF kommer tilbage i Byrådet, så vi kan være med til at sætte en progressiv og visionær dagsorden, hvor ældre børn og unge prioriteres”.

Ved Kommunalvalget 2021 var tidligere byrådsmedlem og formand for Socialudvalget, Jørgen Jørgensen SFs spidskandat.

1. juli 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Bag debatten om Integrationsrådet gemmer sig historier de færreste kender

1. juli 2026 Politik

Integrationsrådet har de seneste måneder været centrum for en debat, der har strakt sig fra byrådssalen til de sociale kanaler. Diskussionen tog fart, da Danmarksdemokraterne i januar foreslog at nedlægge rådet. Forslaget blev afvist af et stort flertal i byrådet, men debatten stoppede ikke dér. Både rådets betydning, arbejdsform og sammensætning er siden blevet diskuteret […]

Læs mere...