SF Sønderborg klar til Folketingsvalget

3. september 2014 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

Pressemeddelelse:

Den 1. September havde SF Sønderborg medlemsmøde på Sønderborg Bibliotek, hvor valget af folketingskandidat stod øverst på dagsordenen. Den 26-årige Dennis Ørsted Petersen blev enstemmigt genvalgt og glæder sig til at repræsentere sit lokalområde ved det kommende folketingsvalg.

SF Sønderborg vil arbejde for at Dennis Ørsted får en taburet på slottet i København.

SF Sønderborg vil arbejde for at Dennis Ørsted Petersen får en taburet på slottet i København.

Artiklen fortsætter under annoncen

  • Jeg er glad for, at partiforeningen har givet mig et stærkt mandat til at føre valgkamp på. Der er nemlig rigeligt at kæmpe for, og jeg glæder mig til at repræsentere SF Sønderborg i den kommende valgkamp, siger Dennis Ørsted Petersen, og fortsætter:

  • Vi går til valg med stærke mærkesager, og jeg synes roligt, vi kan konstatere, at SF står meget stærkt efter det seneste års tumult.

Dennis Ørsted Petersen er uddannet socialrådgiver, og arbejder til dagligt som ungdomskonsulent i HK Midt. Han er opvokset i Nordborg og har boet på Als hele sit liv kun afbrudt af 4 års studie i Århus.

Artiklen fortsætter under annoncen

  • Dennis er kløgtig, dygtig og engageret. Med hans kendskab til lokalområdet og hans politiske tæft får vi i Dennis den bedst tænkelige folketingskandidat, som jeg glæder mig meget til at føre valgkamp for, siger Jørgen Jørgensen, formand for SF Sønderborg.

Fokus på dagpenge

I forbindelse med de igangværende finanslovsforhandlinger har SF lanceret en kampagne som bl.a. sætter fokus på dagpengeproblematikken.

Siden den nye dagpengeperiode blev vedtaget af VK-regeringen i samarbejde med DF og R, er over 40.000 mennesker faldet ud af dagpengesystemet. I forbindelse med dette års finanslovforhandling håber SF at kunne få gennemført en halvering af genoptjeningskravet. Samtidig skal arbejdsmarkedsydelse, som på nuværende tidspunkt er midlertidig, gøres til en permanent ydelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

  • Det er vigtigt for os at regeringen indser at dagpengeproblematikken ikke bliver løst ved at nedsætte en kommission, som først gør sit arbejde færdigt ved udgang af 2015. Vi har brug for en løsning nu, siger Dennis Ørsted Petersen, der glæder sig til at komme i gang med valgkampen.
26. april 2024 Erhverv, Sønderborg

Grønt lys fra Sønderborg Varme til sammenlægning med Broager Fjernvarme

26. april 2024 Erhverv

Billigere fjernvarme til forbrugerne og bedre muligheder for at skabe et grønt fjernvarmenet. Det er et par af gevinsterne ved at sammenlægge Broager Fjernvarmeselskab A.m.b.a. og Sønderborg Fjernvarme A.m.b.a, og bestyrelserne i begge selskaber har netop fået solid opbakning til at fortsætte drøftelserne om sammenlægning. Siden november har Broager Fjernvarmeselskab A.m.b.a. og Sønderborg Fjernvarme A.m.b.a […]

Læs mere...