Skyttebrødrene: Gæsterne havde noget på hjerte

8. juni 2013 Uncategorized Skrevet af: Ole Kæhler

Udover æresgæsten, Christoffer Brodersen, så havde Borgerforeningens Skyttelaug også inviteret kasernechef Mads Rahbæk, Jes Johansen fra Kultur i Syd og naturligvis borgmester Aase Nyegaard, der faktisk blot er den anden kvinde, der deltager i skytternes festmiddag. Bortset fra grevinde Danner, så er der ingen kvinder – udover Aase Nyegaard – der har siddet med ved bordet.

Nu er i stille – og jeg siger det kun én gang, lyder det fra borgmesteren.
Artiklen fortsætter under annoncen

– I har nogle traditioner, som i værner om og alligevel fornyer i jer. Det er godt for os andre at opleve. Så godt vi har jer, fordi det præcis er det, som vi skal med hele Sønderborg, siger Aase Nyegaard. Som altid har hun pupillerne fæstnet på tiden, der kommer og det står i krystalkuglen, der mangler børn, som på sigt skal tage over og sikre en evig strøm af kontanter til firmaet SKAT.

– Så når i er så mange mænd, så tænk på, vi skal have lavet flere børn – og jeg vil ikke forklare det nærmere, siger hun og kigger ud over skytterne og må have opdaget, at ikke så få af dem er bedstefædre og enkelte har også titlen oldefar. Og hvis man i en alder af 60 år finder sammen med en pige på 20, så skal man huske, at når man runder de 90, så er hun allerede 50 år gammel.

Artiklen fortsætter under annoncen

Husk jeres buste

Kultur i Syds chef, Jes Johansen, har tidligere været leder i Sønderborghus og han bruger sin tale på at bede skytterne huske, der står en buste på kasernen.

– Den stod ved Sønderborghus og den er jeres. I 1976 landede den på et loft, men i sørgede for, den kom til Dybbøl en tid. Men nu er den på kasernen, siger Jes Johansen. Han opfordrer til, at den bliver sat derhen, hvor den hører til: Nemlig ved Sønderborghus.

Ta, fordi i er dem, som i er, siger Jes Johansen.
Artiklen fortsætter under annoncen

Det giver en livlig debat mellem flere af skyttebrødrene, der sagtens kan forestille sig, den skal så ved Skyttehuset-Kulturhuset.

– I ser mig som hovedsponsor, men faktisk tjener i jeres penge hos os. Vi forærer jer dem jo ikke bare – og jeg er glad for, at i alle har en vis alder. Det giver indre ro, stabilitet og rigtigt mange erfaringer, siger Jes Johansen og beder dem notere sig, at hvis han talte som medlem af Ringriderkomiteen, så ville de samme ord være gældende.

Tak til Varde Kaserne

Artiklen fortsætter under annoncen

Mads Rahbæk gav en status for flytteplanen.

Chefen for Sergentskolen, Mads Rahbæk lægger ud med at fortælle, at Sønderborg Kaserne bliver tømt i april eller oktober næste år. Det kommer an på, hvornår Varde kaserne er klar til at huse en skole.

– Jeg vil gerne – her i fuld offentlighed – takke Varde Kaserne, hvor de virkelig kæmper  for at gøre klar til os. Der mangler meget, men de knokler. Og i skal huske, at hverken vi eller dem i varde har bedt om det her. Det er vi pålagt af vores ledelse, der igen har ordrer fra vores politikere, siger Mads Rahbæk.

Artiklen fortsætter under annoncen

– Sønderborg må undvære kasernen og det liv, som er omkring en kaserne, siger oberstløjtnanten og foreslår, at der skåles for Skyttebrødrenes buste.

Se billederne fra Skyttehuset-Kulturhuset: https://www.facebook.com/media/set/?set=a.561470827236819.1073741883.371861676197736&type=3

18. april 2024 Politik, Sønderborg

Politikerne er glade for de valgte at være selvbudgetterende

18. april 2024 Politik

I Venstre er vi glade for, at vi anbefalede og i budgetaftalen tog fælles ansvar for selvbudgettering fremfor statsgaranti som grundlag for kommunens budget i 2024. Prognosen viser lige nu en gevinst til Sønderborg Kommune på 22, 6 millioner kroner som følge af, at vi vedtog selvbudgettering. Det sagde Venstres politiske ordfører, Ellen Trane Nørby, […]

Læs mere...