Slesvigsk Part: Nej til permanent flygtningecenter på kasernen

1. august 2014 Politik

Pressemeddelelse:

Slesvigsk Parti: Der er humanitære hensyn – men Sønderborg Kaserne må ikke blive omdannet til permanent flygtningecenter.Slesvigsk

Udlændingestyrelsen arbejder i lyset af den humanitære katastrofe i Syrien, hvor borgerkrigen har drevet millioner af syriske familier på flugt, på at finde indkvarteringsløsninger til flygtninger rundt om i landet; bl.

Artiklen fortsætter under annoncen

a. ved at etablere et asylcenter med en kapacitet på ca. 250 flygtninge på Sønderborg Kaserne.
Onsdag blev byrådet orienteret om, at Udlændingestyrelsen agter at indgå en aftale med Forsvaret om leje af Sønderborg Kaserne. Der er således ikke tale om en kommunal beslutning, men en aftale mellem to statslige parter, som Sønderborg Kommune som udgangspunkt ingen indflydelse har på.
Slesvigsk Parti har forståelse for den aktuelle usikkerhed ved etableringen af et asylcenter, såvel politisk som blandt lokalbefolkningen i Sønderborg. Samtidig er vi optaget af at sikre, at et asylcenter på kasernen ikke kompromitterer tilblivelsen af Havneprojektet. Derfor får etableringen af asylcenteret en blandet modtagelse. Men vi ser også muligheden for nye og tiltrængte arbejdspladser.Slesvigsk
Slesvigsk Parti mener, at de danske kommuner har et humanitært ansvar overfor de mange syrere, der har måttet flygte, som vi bør påtage os. Men vi finder ikke placeringen hensigtsmæssig og tager derfor ikke orienteringen til efterretning uden forbehold. Vi stiller en række supplerende krav om en “begrænset lejeperiode”.

– Udlændingestyrelsen og Forsvaret skal respektere intentionen om den langsigtede anvendelse af området til andet formål, herunder etablering af Byens Havn og implementering af øvrige scenarier om anvendelse af Sønderborg Kaserne.
– Udlændingestyrelsen skal i den mellemliggende periode arbejde på at sikre etableringen af den nødvendige kapacitet til asylansøgere på andre lokaliteter.
– Den planlagte anvendelse af Sønderborg Kaserne til asylcenter skal derfor være tidsbegrænset.

Slesvigsk Parti har forståelse for, at sagen haster og ser derfor frem til en konstruktiv drøftelse på et ekstraordinært byrådsmøde.

Skrevet af: Ole ole@sonderborgnyt.dk