Slottets Peter Dragsbo stopper karrieren til sommer

23. maj 2013 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

Onsdag den 5. juni holder overinspekør Peter Dragsbo fra Sønderborg sin sidste Grundlovstale som aktiv museumschef. Efter flere end 10 år som direktør og overinspektør ved Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot stopper han denne sommer.

Peter Dragsbo har været en meget markant og anerkendt leder på Sønderborg Slot. Både rent fagligt, hvor han har bidraget til flere flotte publikationer og utallige foredrag. Men også på det politiske område har han blandet sig, særligt når historiske bygninger og områder bliver truet af det, der ofte betegnes som fremskridt og kamufleres som udvikling.

Artiklen fortsætter under annoncen

Til sommer stopper Peter Dragsbo som overinspektør på Sønderborg Slot, så ved Grundlovsdag i Sottrupskov har du en sidste mulighed for at opleve ham som aktiv.

Grundloven kan i år fejre 164 år, og den falder onsdag den 5. juni 2013. Det hele begynder klokken 12.30 og forsætter til 16.30.