Sønderborg er med i “Danmark på Vippen”

31. oktober 2014 Uncategorized Skrevet af: Ole Kæhler

Pressemeddelelse:

Sønderborg Kommune går nu med i den ny alliance Danmark på Vippen, som skal gå imod den skævvridning, som vi i disse år ser mellem de store byer og resten af landet.

Foreningen holdt stiftende generalforsamling i går, og kan mønstre en bred alliance mellem kommuner, virksomheder og organisationer, som alle har det til fælles, at arbejde for et Danmark, hvor vækst, arbejdspladser og velstand skabes i hele landet, og ikke bare i Hovedstadsområdet og de store byer. Sønderborgs borgmester, Erik Lauritzen, er blevet valgt ind i bestyrelsen for foreningen, og glæder sig til komme i gang med arbejdet.Sønderborg skilt 3

Artiklen fortsætter under annoncen

”I Sønderborg har vi et kæmpe potentiale, som efter min mening slet ikke bliver forløst, som det er i dag. Vi skal synliggøre alt det vi kan endnu bedre, end vi gør i dag, og her mener jeg at en alliance som Danmark på Vippen er et interessant forum at være med i”, siger Erik Lauritzen.

For medlemmerne af Danmark på Vippen er det vigtigt, at foreningen ikke handler om at brokke sig, men om at arbejde konstruktivt med løsninger, som skal forhindre at Danmark knækker over i to og i stedet vokser som en helhed. Derfor har foreningen sat et arbejde i gang med at få produceret en Hvidbog, som skal ligge klar til april næste år, og som skal bruges i  næste års valgkamp.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Det har været vigtigt for mig, at det her ikke kommer til at handle om at klynke over, at hovedstaden og Aarhus får det hele og vi ikke får noget i resten af landet. Men samtidig så er vi også tvunget til at få gjort opmærksom på, at den udvikling som er i gang ikke er hensigtsmæssig for Danmark. I Sønderborg og i Danmark på Vippen vil vi kæmpe med gode argumenter, gode forslag, fakta og forslag til hvordan vi ændrer på tingene, og så er jeg sikker på vi nok skal blive hørt”, siger Erik Lauritzen

Artiklen fortsætter under annoncen

Sønderborgs borgmester tilføjer, at Hvidbogen vil komme med helt konkret bud på, hvor stor vækst vi kan skabe i Danmark, hvis alle dele af landet får lige muligheder for at bidrage, og hvor og hvordan Danmark får mest ud af at placere statslige instanser, uddannelser og andre institutioner som i dag ligger uhensigtsmæssigt koncentreret i Hovedstadsområdet.

De stiftende medlemmer af Danmark på Vippen er: Landdistrikternes Fællesråd, Sønderborg Kommune, Hjørring Kommune, Lolland Kommune, Struer Kommune, Lemvig Kommune, Varde Kommune, Ikast-Brande Kommune, Slagelse Kommune, Danske Andelskassers Bank, Lollands Bank, Frøs Herreds Sparekasse, Vestjysk Bank samt Jøp, Ove & Myrthu Vest.

Artiklen fortsætter under annoncen

Man kan læse mere om Danmark på Vippen på hjemmesiden www.danmarkpåvippen.dk

 

19. april 2024 Erhverv, Sundeved

Danish Crown i Blans skal bruge 100 nye medarbejdere

19. april 2024 Erhverv

Danish Crowns slagteri i Blans opretter 100 nye stillinger, der i første omgang tilbydes til nogle af de 1200 medarbejdere, der på grund af lukningen af slagteriet i Ringsted nu desværre står uden job. Sønderborg Kommune og Aabenraa Kommune er klar over, at det for nogen dog kan være en udfordring at tage springet, så […]

Læs mere...