SønderborgNyt:
Mandag tog Venstre hul på valgkampen på Nord-Als og i den kommende tid vil de øvrige partier følge trop. 
Politikerne vil for en tid kalde os vælgere og være rigtigt glade for os, lytte til vores mening og love stort set hvad som helst.
Valgløfter ender tit med at blive løftebrud – fordi det ikke er praktisk muligt at levere den vare, der blev lovet i valgkampens hede.
Hvor ville det være spændende, hvis et enkelt parti fik 90 mandater i Folketinget, så hele partiprogrammet kunne blive virkelighed.
Men så er der jo det problem, at det kun er de fleste vælgere, der får deres vilje og det er nødvendigvis ikke demokratisk.
Partierne
Radikale har let ved at se deres vælgere i øjnene efter fire år i regering. De Radikale gav ikke køb på så 
mange af deres mærkesager som statsministerens parti. Man kan sige, at Radikale kom stærkest ud af “Det sorte tårn” efter partiet fik væsentligt flere mandater end forventet.
SF var en rum tid om at indse, at der ikke var nogen gevinst ved at sidde med i regeringen, hvor der pr. automatik skulle bakkes op om forslag, der gik lodret imod partiet ideologi.
Socialdemokraterne blev ved roret og fik navigeret gennem finanskrisen sammen med Radikale. Om de har gjort det tilfredsstillende på alle områder, er meget let at afgøre – når stemmerne tælles ved det kommende valg.
Kongevalg
Vi skal sætte vores kryds til et valg, der køres i stilling som et såkaldt kongevalg: Helle vs. Lars.
Når stemmerne tælles, så finder Venstre ud af, om det var rigtigt, at partiet holdt fast i Lars Løkke som statsministerkandidat efter flere eksempler på manglende dømmekraft.
Hovsa
Meningsmålingerne er for alvor med Dansk Folkeparti, så de gamle partier skal oppe sig, hvis de vil hente vælgere retur fra Kristian Thulesen Dahl og hans parti, der har trukket fra både Socialdemokraterne og Venstre plus Konservative. Dansk Folkeparti har de vælgere, der føler sig svigtet af de øvrige partier.
Måske lærer partierne et eller andet af det?
Konservative har fået ny mand i front. Viborgs Søren Pape, der har erklæret, at for Konservative er alene fremgang en succes – og ligeså klart lyder det, at Konservative ikke satser på at komme i regering. Han har tilsyneladende noteret sig, at Konservative ikke var supersynlige og markante, da partiet sad i regering med først Anders Fogh og derefter Lars Løkke.
Det har Konservative lært lidt af.
Et skridt på vejen til succes i fremtiden kunne måske være, at partierne stiller de stærkeste hold til valget, så der i sidste ende blev samlet af Folketing med 179 rigtigt manøvredygtige mennesker, der mestrer at tænke de tanker, der skal gavne hele landet.
