Staten har lavet en målsætning, der siger, at 96 procent af de danske børn skal være i ganske almindelige skoleklasser.
Direktør Jette Østergaard og udvalgsformand Erik Lorenzen.
– Så vi har et sigtepunkt, der siger, at fire procent må være i en specialklasse eller specialskole, siger direktør for Børn- og Uddannelse Jette Østergaard til Sønderborg Nyt. En specialskole er eksempelvis Kløverskolen.
– Allerede i 2012 begyndte vi i Sønderborg at samle specialklassebørn i grupperinger ud fra deres behov, så vi er allerede tæt på mål, siger Jette Østergaard.
Der er forældre, der er bekymrede for, at deres barn mister specialundervisning. Men det har de ifølge udvalgsformanden for Børn og Uddannelse ingen grund til:
– Vi trækker ikke børn ud af specialklasserne, siger Erik Lorenzen til Sønderborg Nyt.
Vej til specialundervisning
Allerede i børnehaven spottes de børn, der kan have særlige behov for støtte eller for at komme i specialklasse.
Rammerne tilpasset barnets behov, lover Jette Østergaard
– Vi har inklusionskonsulenter, der kan vurdere, om barnet kan være i en almindelig klasse, hvis der støttes med for eksempel en pædagog eller hjælpemidler, siger Jette Østergaard. Altså er det rammerne, der tilpasses barnet og ikke omvendt.
– Hvis det ikke er muligt eller hvis det ikke virker, så kommer specialtilbuddene i spil.
Rummelighed er vigtig
Der er fortalere for, at børn går i skole i deres nærområde, så de kan lege med klassekammeraterne, når de har fri. Det sikrer, at de får en omgangskreds.
– Og forældre er nødt til at forstå, at rummelighed er vigtigt, siger Erik Lorenzen.
Kommunen oplever, at der er forældre, der ønsker, at deres barn kommer i specialklasse, fordi de er overbeviste om, at dét er det rigtige.
– Så går vi ind i en dialog og det er ikke sjældent, vi retter ind efter forældrenes ønsker, siger Jette Østergaard.
Tankevækkende
Erik Lorenzen har tænkt mange tanker om måden vi har børn på. Samfundet er sådan, at de skal opholde sig i dagpleje,
Børns vilkår under opvæksten er tankevækkende, mener Erik Lorenzen
vuggestue eller børnehaver.
– Det er tankevækkende, siger han. Også tanken om, at der er forældre, der måske har for lidt tid til deres børn og derfor har urolige eller udfarende børn.
– Så går de efter at få en diagnose, som kan hæftes på barnet. Diagnosen gør, at det er barnet, det er galt med – og ikke dét, at der er for lidt familietid med nærvær, siger Erik Lorenzen.
Beredskabet står klar
Sammen med skolerne har Jette Østergaard og hendes stab sat inklusionen på skinner, så der er tilbud, som sikrer, at både de stærke og de mindre stærke skolebørn får glæde og gavn af folkeskolen.
– Der bliver en positiv ledelse af klasserne, siger hun.
– Og så stopper tendensen med at skille børn ud, siger Erik Lorenzen.
Specialklasser og specialskole er stadig en mulighed, der kan sættes i spil, hvis andre tilbud ikke rækker. Børn og Uddannelse har eksperter, der kan vurdere, hvem der kun kan lære i helt specielle rammer.
