Søren Muusmann: Sønderborg har meget at byde på

12. november 2013 Uncategorized

Fælleslistens byrådskandidat Søren Muusmann synes, at Sønderborg er en dejlig kommune, der har en masse at byde på. Og som lærer har han fokus på de unges muligheder for at tage spændende uddannelser.

– Der er nogle af uddannelserne, der skal mere frem i lyset, så alle kender til dem, siger han og naturligvis er der flere uddannelser på den kommende byrådspolitikers ønskeliste.

– SDU må gerne byde på nogle af de humanistiske studier også, siger Søren Muusmann, der mener, at de kan være med til, at flere unge bliver i området eller rejser hertil.

Artiklen fortsætter under annoncen

Søren Muusmann vil gøre sit for at unge vil slå sig ned i Sønderborg Kommune.

Søren Muusmann vil gøre sit for at unge vil slå sig ned i Sønderborg Kommune.

– Når de så opdager, at det er muligt at bo i den herlige landsbyidyl flere steder på Als og blot skulle til Sønderborg for at få et mere aktivt byliv, så er de overbeviste om, at Sønderborg Kommune er et pragtfuldt sted for børnefamilier, siger Søren Muusmann til Sønderborg Nyt. Livet i landsbyerne er trygt og man bliver en del af et fantastisk fællesskab.rådhus1

Artiklen fortsætter under annoncen

Hvis han lander i Byrådet, så vil han arbejde for at alt det gode ved Sønderborg kommer frem i lyset – og det er blandt meget andet kultur- og foreningslivet, hvor mennesker mødes til oplevelser og fællesskab. Med andre ord vil han tage afsæt i Kulturhovedstadsplanen, der kobler by og land sammen.

– For at det skal lykkes at holde på unge mennesker, så skal uddannelser, kultur- og foreningsliv og ikke mindst arbejdsgivere arbejde sammen på at sikre unge mennesker praktik- og jobmuligheder. Altså skal der også ydes en indsats for at styrke de små og mellemstore virksomheder, så de kan vokse – og der skal satses alvorligt på iværksætteriet, siger Fælleslistens nye mand.

Artiklen fortsætter under annoncen

– Alt og alle skal hjælpe og det viser jo bare, at en kommune er en helhed, hvor alting skal spille sammen, hvis der skal være liv, siger han.

 

Skrevet af: Ole [email protected]
8. december 2023 Politik, Sønderborg

Ingen ved hvordan det politiske landskab ser ud når Stephan Kleinschmidt er ude

8. december 2023 Politik

SønderborgNYT har spurgt borgmester Erik Lauritzen og Venstres politiske ordfører, Ellen Trane Nørby, hvordan de tror, at det vil ændre det politiske landskab, når Slesvigsk Parti ikke længere skal have Stephan Kleinschmidts navn på stemmesedlerne. Ved et seneste valg fik Stephan Kleinschmidt 2038 personlige stemmer – Kirsten Bachmann 139 personlige stemmer og Christel Leiendecker 136 […]

Læs mere...