Super regnskab for 2013

Arkivfoto

Arkivfoto

7. maj 2014 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

Kommuneregnskabet for 2013 er langt bedre end ventet – faktisk så godt, at det kom bag på byrådspolitikerne. Politikerne ventede et plus på 150 millioner kroner. Men det endelige tal blev på plus 291 millioner kroner.

– Regnskabet er dobbelt så godt som ventet og det er glædeligt. Det viser kæden af gode resultater i den tidligere byrådsperiode – og det er især de mange ansatte i kommunen, der har æren for det flotte resultat, siger Peter Hansen.

– Nu håber jeg så, at den nye flertalsgruppe ikke bare bruger løs – og at de i det mindste overvejer, at droppe skattestigningen, siger han.

Artiklen fortsætter under annoncen

Erik Lorenzen fra Fælleslisten var – ligesom Venstre – med i det tidligere flertal. Nu er han med i det nye.

– Og vi skal blive ved med at lave sikre budgetter. Det kan give nogle prygl, men det må vi klare, siger Erik Lorenzen.

Ulven kommer ikke

Tage Petersen fra Venstre har adskillige gange hørt Socialdemokraterne fortælle om de svære år, der kommer i sidste halvdel af denne byrådsperiode. Men nu må det være slut med at skræmme:

– Ulven kommer ikke. Når den ser Sønderborgs uendelighedstegn, så tror den, at den ser ind et dobbeltløbet jagtgevær, siger han.

Artiklen fortsætter under annoncen

Socialdemokraternes Niels Ole Bennedsen er slet ikke i tvivl om, hvordan det tidligere Byråd har sparet så mange penge. Nemlig gennem nedskæringer:

– Den gamle flertalsgruppe skal ikke roses for de mange fyringer og heller ikke for de hullede veje, siger Niels Ole Bennedsen. Han kan se, der er mange ting, der nu skal rettes op på.

Venstre ser gerne, at flest mulige kroner bliver i borgernes lommer og derfor bliver det sagt, at skattestigningen bør droppes.

– Men Venstre skal huske, at bloktilskuddene falder, men har vi penge nok om tre-fire år, så sætter vi skatten ned igen, siger Svend Erik Petersen fra Liste A.

1. juli 2026 DET SKER, Frivillige, Nordborg

Oplev brandbiler, udstyr og brandfolk i Guderup

1. juli 2026 DET SKER

Der bliver mulighed for at opleve brandbilerne, møde brandfolkene og få en hyggelig dag med familien, når Egen Frivillige Brandværn holder åbent hus for alle interesserede. Det sker lørdag den 4. juli på brandstationen i Guderup. Hele familien inviteres til en spændende dag, der giver indblik i brandfolkenes arbejde – man kan se både køretøjer […]

Læs mere...