Thorkild Kristiansen forlader Fælleslisten

3. oktober 2013 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

Skarp kritik af borgmester Aase Nyegaards lederstil. Thorkild Kristiansen melder sig under fanerne på Alssundlisten med Karen Damm i spidsen

Få dage før kandidatlisten til byrådsvalget i Sønderborg kan afleveres, meddeler administrerende direktør Thorkild Kristiansen, Egernsund, at han med øjeblikkelig virkning trækker sit kandidatur på Fælleslisten, som han samtidig melder sig ud af. Baggrunden for den overraskende beslutning er stærk utilfredshed borgmester Aase Nyegaards lederegenskaber.Logo_Alssundlisten

Artiklen fortsætter under annoncen

Thorkild Kristiansen, der i indeværende byrådsperiode ofte har været indkaldt som Fælleslistens suppleant til byrådsmøderne, vil fremadrettet støtte byrådsmedlem Karen Damm i bestræbelser på via Alssundlisten at opnå genvalg til byrådet.

– Karen har som løsgænger haft både mod og mandshjerte til at kæmpe for sine synspunkter. Hendes seneste kamp for de udsatte børn var flot, og hun nyder stor respekt blandt sine byrådskolleger, siger Thorkild Kristiansen, og fortsætter:

Artiklen fortsætter under annoncen

– Ja, undskyld, men borgmester Aase Nyegaard er en utrolig dårlig leder, der både er egenrådig og ikke evner at lytte. Hun lytter hellere til Familien Clausen end til de medlemmer hun har i sin egen byrådsgruppe. Intet ondt om familien Clausen, men vil familien have indflydelse må den stille op til byrådet ligesom alle andre. Det må borgmesteren også forstå.

– Jeg var ligeså utilfreds med Aase Nyegaard lederstil, som Karen Damm og Anita Kjøng-Rasmussen var, da de forlod gruppen og blev løsgængere. Jeg blev og håbede det blev bedre. Det gjorde det ikke, og da man så på et opstillingsmøde rent stemmetaktisk placerede mig som nummer 12 på listen, var løbet kørt.

Artiklen fortsætter under annoncen

– De snart fire år med Aase Nyegaards ledelse har ikke tilført Sønderborg Kommunen noget. Aase har tabt kaserne-sagen, som hun lod de konservative kæmpe for, 2017-projektet fik vi ikke og CSR-konferencen kunne vi ikke fastholde. ProjectZero og Gehry-planen er ting, som Jan Prokopek tog initiativ til, da han var borgmester. Aase Nyegaard har ikke tilført kommunen noget, men blot været vedligeholder. Derved har Sønderborg tabt terræn, siger Thorkild Kristiansen.

Den hårde kritik af Aase Nyegaards lederstil sker bl.a. med Thorkild Kristiansens mangeårige erhvervserfaring, hvor han har beklædt topposter i Topdanmark, Tjæreborg-koncernen og energisektoren. Thorkild Kristiansen har været medlem af kommunalbestyrelsen i Broager Kommune i fem år og var medlem af Sønderborg Byråd i perioden umiddelbart efter kommunesammenlægningen.

Artiklen fortsætter under annoncen

 

Reaktion fra Fælleslisten: http://sonderborgnyt.dk/?p=22700

26. april 2024 Politik, Nordborg

Politisk debatmøde – hvor står vi og hvor vil vi hen?

26. april 2024 Politik

Torsdag aften havde Socialdemokratiet inviteret til ‘Dér derbAtter’ i medborgerhuset på Th, BrorsensVej i Nordborg og der var hele 112 mennesker, som gerne ville være med. “Vores plan med aftenen, det er få nogle ideer fra Jer, som vi kan tage med os. Jeg lover ikke, at de allesammen bliver til noget, men vi vil […]

Læs mere...