Torsdag aften var Sønderborg Biblioteket i Sønderborg rammen om et vælgermøde, hvor folkeskolen var overskriften – og efter hver enkelt politiker fik luftet sit syn på folkeskolen foran knap 40 gæster, så blev der snakket inklusion.
Fælleslistens Erik Lorenzen lagde ud med at fortælle, der er et faldende børnetal og det skal der tages højde for, når der snakkes fremtidens skolestruktur.
– Men lige nu arbejder vi på at indføre den nye folkeskolereform, som kom efter diktatet fra regeringen og KL, siger Erik Lorenzen. Sønderborg prøver at gå lidt på tværs og sikre gode aftaler, der skal gøre, at lærerne tager ejerskab for skolerne.
Vigtigste kulturinstitution
Folkeskolen er uden tvivl den vigtigste kulturinstitution, fordi det er der vores børn lærer og dannes.
– Netop derfor er det vigtigt, der kommer gode og kreative debatter, så skolerne bliver endnu bedre, siger Kristian Myrhøj fra De Radikale.
Den letteste løsning på fremtidens skoler kommer bestemt fra Liberal Alliance, hvor Sarah Grønbæk siger, at de enkelt skoledere selv skal bestemme og det skal kommunerne ikke blande sig i.
Konservative Søren Tylvad Andersen har bemærket at en alt for stor del går gennem folkeskolen uden at komme ud med en afgangsprøve.
– Så vi skal være bedre til at få forældre til at tage et medansvar for deres børns læring, siger han.
Det går godt
Jørgen Jørgensen fra SF siger:
– Sidst gik SF til valg på at gøre folkeskolen bedre. Og det er den blevet. I Byrådet har vi arbejdet på Fremtidens Skole, hvor der er lukket skoler nogle steder og tilført mange flere penge andre steder, så kvaliteten blev højnet, siger Jørgen Jørgensen.
– Og da lockouten kom, så sikrede vi sammen med Venstre, at de sparede lønkroner blev liggende i kassen til skolerne, siger SF’eren.
Der er investeret i nye bøger, it, Global House, House of Science.
– Det går faktisk godt, fordi vi husker, at uden næring, ingen læring, siger Jørgen Jørgensen.
Inklusion af flest mulige
Folkeskolen skal rumme flest muligt i klasserne, fordi det siges, at det er det bedste for den enkelte elev. Altså sidder de urolige elever ikke i de tidligere OBS-klasser, men sammen med alle de andre.
– I dag er alle tilhængere af inklusion, men virkeligheden er, at en del børn forsvinder, uden nogen savner dem, siger Johnny Søndergaard fra Alssundlisten. han nævner de børn, der bliver væk fra skolen i ugeavis, uden der er én eneste voksen, der reagerer.
– Løsningen kan være, at den enkelte skole og den enkelte klasse tilpasser sig de elever, der nu en gang er, siger han. Ideen er, at kan børnene li’ at være i skole, så kommer de også. Den tanke støttes af Jørgen Jørgensen fra SF.
Selvom intentionerne er, at flest muligt skal gå i såkaldte normale klasser, så bliver en ret stor del sendt afsted til bedre tilbud – og nogle gange er det den rigtige løsning – andre gange ikke.
– Men vi er nødt til at have tillid til, at skoleledelserne finder de rigtige løsninger, siger Peter Hansen fra Venstre.
Poul Harald Holm fra Kristendemokraterne fortæller, at inklusion nogle gange fører til marginalisering:
– Når der kobles en pædagog eller en ekstra lærer på en lev, så tænker de andre elever, at der er noget galt med ham eller hende og det kan føre til marginalisering, siger han.
– Og nogle gang har eleverne i en klasse det fint med, at have en klassekammerat, der er anderledes – og de har jo godt af at opdage, at ikke alle er ens, siger Erik Lorenzen. Men forældrene har ikke den samme rummelighed og det er tit derfor problemerne opstår.
