Valggruppen 2013 skriver:
Valggruppen 2013 er kommet i krydsild med deres valgmøde- initiativ, der skal skabes opmærksomhed omkring de oversete udkant-områder i Sønderborg Kommune.
Gruppen mener, at det er vælgerne, der bestemmer, hvem de vil høre på valgmøderne, og derfor har vi inviteret byrådskandidater, som interesserer sig for yderområderne. Peter Hansen fra Venstre er udelukket (ikke partiet som sådan) men personen, og det har sin årsag, idet han i særdeleshed er kritiseret af borgerne, hvilket de mange læserbreve imod ham tydeligt viser. Ellers har ingen været udelukket, selvom den hede debat siger noget andet!
Flere er ikke blevet inviteret, fordi antallet helt naturligt er begrænset til lokale kandidater. Stefan K. er ikke udelukket men heller ikke inviteret, – han repræsenterer to partier og ved næppe, hvor Nordborg ligger. Et rygte siger, at Aase Nygaard heller ikke er velkommen, men det er usandt, og Aase Nygaard er blevet kontaktet for at få afklaret dette spørgsmål, men hun reagerer ikke, – måske er hun sur på os, fordi vi fik lov til at benytte Augustenborg nye Plejehjem til valgmødet d. 29.10, selvom hun havde nedlagt forbud imod det. Fælleslistens formand Erik Lorenzen var ellers meget interesseret ved første henvendelse, men han skulle lige tale med Aase N. først – og vendte så tilbage med en blank afvisning.
“Fælleslisten deltager ikke i private valgmøder, og de betaler heller ikke for den slags.”
Betalingen var med i vores oplæg til møderne, og ingen andre var imod i starten, – der er tale om en udgiftsdeling af de dyre annonceudgifter – til gengæld fik kandidaterne adgang til et fint “spisefærdigt valgmøde” og gratis kaffe.
Fra Venstre havde vi inviteret lokale Venstre folk og yderligere no. 2. på deres opstillingsliste Claus Klaris, en person med succes i sit erhverv og en person, der kan samle og samarbejde, – netop det Sønderborg Byråd har brug for!
Valgmødelisterne var klar med alle deltagere, da vi modtager en mail fra Venstres nye formand Peter Brodersen, der i stærke vendinger meddeler os, at Venstre gerne vil deltage i vore møder, men de vil selv udpege kandidaterne, og de vil ikke betale for deltagelsen.
Valggruppen 2013 kunne ikke acceptere dette, og kort efter modtager vi besked fra alle Venstre kandidater, der skriver, at de er nødt til at melde fra. Kandidaternes frie deltagelse i valgmøder er helt almindelig praksis, hvilket Venstres netop afgåede formand Daniel Staugaard meddelte os i en mail for nylig. Valggruppen 2013 mener det er for “tykt” og direkte udemokratisk at Venstre anvender disse metoder for at få Peter Hansen anbragt forrest!
Valggruppen 2013 agter stadig at afholde valgmøderne, og vi håber, at de, der har meldt fra, vil besinde sig og deltage alligevel. Vi ønsker et alsidigt valgmøde med vægt på de oversete problemer i Sønderborg Kommunes udkant, og hvis hele den politiske højrefløj melder fra, vil venstrefløjen forhåbentlig holde fast og fremkomme med en løsning af problemerne i Sønderborgs nye uroplagede Storkommune., og det vil vælgerne belønne dem for!
Valgmødet på biblioteket i Nordborg d. 24.10 kl.1930 – og på Plejehjemmet, Svanehaven 2 i Augustenborg d. 29.10. kl.1930.