Valgkamp: Alssundlisten vil i dialog med universitetet

Arkivfoto

Arkivfoto

23. oktober 2013 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

Byrådskandidat Thorkild Kristiansen, Alssundlisten, skriver:

SDUs tre fakulteter i Sønderborg – det tekniske, det samfundsvidenskabelige og humanistiske – kan være nøglen til at realisere kommunens erhvervspolitiske vision.

De uddannelser vi har i dag understøtter erhvervslivets behov, men ikke nødvendigvis morgendagens krav. Formår vi at overbevise SDU om behovet for, at studierne bliver mere tværfaglige, kan vi få flere studerende til byen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det kræver, at de eksisterende uddannelser i højere grad udbyder kurser, som eksempelvis gør at ingeniøren bliver motiveret til at snuppe et kursus i kulturel forståelse og formidling. På den måde er der mulighed for at sammensætte helt nye uddannelser baseret på et bredt vidensmæssigt fundament. Det åbner nye muligheder for de studerende, og det de kan tilbyde virksomhederne.

SDU i Sønderborg kan blive et uddannelsesmæssigt testcenter hvor vi prøver nyt. Universitetets størrelse er perfekt til det.

Artiklen fortsætter under annoncen

I Alssundlisten ønsker vi en tæt dialog med SDU, så Sønderborg får nye og innovative uddannelser.

 

 

1. juli 2026 Erhverv, Sønderborg

Sønderborgvirksomhed mere end fordobler resultatet

1. juli 2026 Erhverv

Bitzer Electronics i Sønderborg har lagt endnu et stærkt år bag sig. Virksomheden har i 2025 øget omsætningen med næsten 50 procent og samtidig næsten tredoblet driftsresultatet. Dermed fortsætter den udvikling, der de seneste år har vendt virksomheden fra underskud i 2023 til markant forbedret lønsomhed. Det fremgår af det netop offentliggjorte årsregnskab for 2025. […]

Læs mere...