Valgplakater er et vigtigt redskab

19. september 2013 Uncategorized Skrevet af: Ole Kæhler

Snart vil bybilledet være præget af plakater med smilende ansigter og politiske slogans, når byrådskandidater forsøger at fange din stemme før kommunalvalget den 19. november.

Men hvis du har fornemmelsen af, at det er de samme ansigter du ser igen og igen på valgplakaterne rundt omkring i byen, ja, så tager du ikke fejl.

Faktisk er det kun omkring hver anden byrådskandidat, der overhovedet vælger at få lavet valgplakater til byrådet.

Ved sidste valg var det således blot 54 procent af de opstillede, der valgte at ophænge plakater. Resten valgte plakaterne helt fra.

Artiklen fortsætter under annoncen

Men ifølge kommunalvalgsforsker Kasper Møller Hansen fra Københavns Universitet, så er der faktisk mange stemmer at hente i en simpel valgplakat, da et valg også handler om genkendelighed.

– Valgplakater er et af de redskaber, der flytter allerflest stemmer. Man kan ikke undgå dem. Man møder dem på vej til arbejde og til uddannelsesinstitutionen. Og genkendelsens glæde er åbenbart vigtigt for rigtig mange mennesker, når de sætter deres kryds, siger han til dr.syd.

Genkendelighed giver stemmer

Artiklen fortsætter under annoncen

Ved sidste kommunalvalg undersøgte Kasper Møller Hansen netop om valgplakaterne virkelig kan flytte stemmer og resultatet er, at det kan de. Især indenfor samme parti.

– Inden for partiet kan den person, der har sat flest plakater op, få flere stemmer end den som ikke gør det.