Venstre: DN har bondefanget borgmester og kommune

Arkivfoto

Arkivfoto

5. maj 2014 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

Politisk ordfører Peter Hansen, Venstre, skriver:

Så fik vi notatet om spejderlejren i 2017.Vi vil alle gerne have en spejderlejr. Spørgsmålet er bare på hvilke vilkår.I vinters fik vi at vide, at man mente at det ville koste 20 mio. kroner. Der blev udtrykt betænkelighed over prisens størrelse, vi blev lovet en nærmere orientering. Nu kan vi så konstatere at prisen er steget til 34 mio. kroner. Det er rigtig mange penge. Jeg har svært ved at se, hvordan det regnestykke kan hænge sammen.

Artiklen fortsætter under annoncen

I Venstre spurgte vi også, om DN har fået vetoret. Det har borgmesteren sagt, at de ikke har fået. De har fået noget, der er meget bedre. De har fået borgmesterens ord for, at kommunen rejser en fredningssag sammen med DN. Dette forhold har aldrig været forelagt Økonomiudvalg eller byråd og er borgmesterens helt egen beslutning. Det vil betyde yderligere omkostninger for kommunen.

Artiklen fortsætter under annoncen


Det betyder også, at infrastruktur-omkostninger der laves til spejderlejren, efterfølgende vil være værdiløse. Kommunen skal etablere kloakker, vand og strøm, som bagefter intet er værd. Som vi oprindeligt forstod det, ville det være investeringer, der senere kunne bruges ved delvis udnyttelse af arealet til boliger.

Artiklen fortsætter under annoncen

Jeg synes, det er helt urimeligt at borgmesteren egenhændigt indgår en aftale om at rejse en fælles fredningssag uden at have diskuteret det i Byrådet. Venstre vil rejse sagen direkte i Byrådet ved først kommende mulighed. DN har bondefanget borgmesteren og dermed kommunen.

1. juli 2026 DET SKER, Frivillige, Nordborg

Oplev brandbiler, udstyr og brandfolk i Guderup

1. juli 2026 DET SKER

Der bliver mulighed for at opleve brandbilerne, møde brandfolkene og få en hyggelig dag med familien, når Egen Frivillige Brandværn holder åbent hus for alle interesserede. Det sker lørdag den 4. juli på brandstationen i Guderup. Hele familien inviteres til en spændende dag, der giver indblik i brandfolkenes arbejde – man kan se både køretøjer […]

Læs mere...