Venstres borgermøde: Nej tak til ensretninger af vejene

12. november 2014 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

Tirsdag aften holdt Venstre i Sønderborg et borgermøde om planen “Byliv og infrastruktur”, hvor det lykkedes for Venstre at få socialdemokraten Frode Sørensen, der er formand for Teknik- og Miljøudvalget og dermed politisk ansvarlig for planen indtil den lægges frem i godkendelse

IMG_4260byrådet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Forvaltningen gjorde rede for en del af de mange tiltag i planen og for tankerne, der ligger bag. Og det viste sig hurtigt, at der er en del af det, der står i planen, som slet ikke er sådan, som forvaltningen har tænkt.

“Når vi skriver, vi vil nedlægge parkeringspladser omkring Sønderborghus, så drejer det sig om 10-12 stykker”, lød det fra forvaltningens Thomas Jaap og det var på ingen måde den fornemmelse, de godt 100 fremmødte borgere havde. Men ideen er, at der ikke alene skal være liv i Sønderborghus, men også udenfor bygningen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Ensretninger

For at gøre det mere trygt at cykle i Løngang, så kan der laves cykelsti gennem gaden. Det kræver blot, at den ensrettes, så biler kun kan bruge den, når de kører ind mod bymidten.

Enhedslistens Anders Brandt husker panelet på, at antallet af cyklister stiger og stiger. Og el-cyklerne giver også flere pedal-artister.

Enhedslistens Anders Brandt husker panelet på, at antallet af cyklister stiger og stiger. Og el-cyklerne giver også flere pedal-artister.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Men så kommer der mere trafik på Kongevej og det giver problemer af samme slags som sidste gang, hvor det blev forsøgt. Nemlig at der opstår trafikpropper”, siger en mødedeltager. Hun studsede desuden over vendingen i planen, hvor der står: En fredeliggørelse af bymidten.

“Hvem skal den fredes fra”, spørger hun.

Rønhaveplads

Fra Sønderborg Handel, der havde formand Morten Vestergaard med i panelet, er meldingen klar:

“Ensretninger har vi prøvet og det gav kun kaos, så lad være med at gentage det”, siger han. Til gengæld kunne han fortælle, at Sønderborg Handel er med på, der ryger nogle parkeringspladser på Rønhaveplads, når de byttes for oplevelser i stedet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det er den stigende nethandel og andre ting, der får Sønderborg Handel til at indse, at der skal gøres noget, så folk trækkes til butikkerne omkring Rønhaveplads.

“Det kan være skøjtebane og det kan være cafeer og sådan”, siger Morten Vestergaard. Det viser sig, at tidligere borgmester A. P. Hansen allerede henter oplevelser på pladsen:

“Jeg synes da, det allerede er en oplevelse at lede efter en parkeringsplads dér”, siger han.

Søndre Havnegade

For Frode Sørensen er det forståeligt, der er borgere, der mener, at den letteste vej fra den gamle bro til Sønderborg Slot er via Søndre Havnegade.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Det virker sådan set logisk, man ser slottet fra broen og drejer af og kører langs vandet”, siger han. I udspillet fra forvaltningen kan der så være ensrettet, så der skal trilles en anden vej ud af byen igen.

Hvem har egentlig bedt jer om at lave byen om. Hvem er kommet med den idé, spørger A. P. Hansen.

Hvem har egentlig bedt jer om at lave byen om. Hvem er kommet med den idé, spørger A. P. Hansen.

En læser har tidligere skrevet på SønderborgNyt, at man kunne holde Søndre Havnegade åben for trafik i begge retninger og så lukke den af efter klokken 18 i sommertiden, så der kunne være en slags Nyhavnsstemning. Det forslag blev nævnt og bakket op fra flere af deltagerne i Loungen i Skansen.

At bo i city

Der er stor forskel på at bo i bymidten eller at bo i en af landsbyerne.

“Jeg hører musikken fra diskotekerne torsdag, fredag, lørdag og jeg kan følge de mange skænderier, når de lukker. Og sådan er det at bo midt i byen. Det kunne jeg ikke finde på at brokke mig over”, siger en borger. Dermed fik han ligesom sagt, at har man brug for stille gader og absolut ro, så skal man bo på landet.

På mødet kom det tydeligt frem, at borgerne er imod, der ensrettes gader og veje – og der var forståelse for, at der skal gøres mere for at skabe liv i midtbyen, gøre den attraktiv at være i.

Har du også en mening om den store plan: Byliv og infrastruktur, så kan du lørdag møde politikere og forvaltningen i Apotekerhaven i Sønderborg.

Du kan også skrive et høringssvar HER.

Høringsfristen udløber den 26. november.