2200 er tilmeldt Ladywalk – og andre kan tilmelde sig på dagen

23. maj 2022 Frivillige Skrevet af: Ole Kæhler

Når Sønderborg-kvinder den 30. maj tager traveskoene på, så er de en del af Danmarks største endagsmotionsevent, Ladywalk. De går dermed alle for en god sag.

Ladywalk og Sønderborg Familie- og Firma-Sport er glade for den store tilmelding, og har – såfremt det flotte forårsvejr fortsætter –  en forventning om, at der nok vil komme en del tilmeldinger på dagen. Så vi har en forventning om, at vi kan sende ca. 2.200 damer ud på en vandreture på henholdsvis syv og 12 kilometer, skriver arrangørerne.

Artiklen fortsætter under annoncen

Tilmeldingen er ikke til ny deltagerrekorder – i 2019 deltog 3.500 – men set i lyset af to års corona, er vi godt tilfredse med tilmeldingen i Sønderborg.

12 kilometer-turen går gennem den smukke Sønderskov ned til Gendarmstien til Lambjerglund. Herfra går turen over Klinting, Vollerup, Sønderskoven og endelig tilbage til SFS-hallen. 7 kilometer-turen går samme vej, bortset fra turen over Gendarmstien.

Udlevering af t-shirts og rygposer foregår i SFS-hallen fra kl. 15.30 og selve starten sker kl. 18.30, efter at byrådsmedlem Vivi Brit Nielsen har holdt åbningstalen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der er Ladywalk mandag aften i 14 forskellige byer. Ud over få motion er man med til at støtte et godt formål. Overskuddet fra arrangementet vil i år gå til Hjerteforeningen og Endometriose Foreningen. I 2019 blev der uddelt 1,2 millioner kroner, og Ladywalk håber selvfølgelig på, at der i år kan uddeles et pænt beløb til nævnte foreninger.

Så vi kan kun opfordre de, der ikke har fået sig tilmeldt på forhånd, at møde op ved SFS-Hallen på dagen og deltage i arrangementet. Dermed støtter man et godt formål, plus man får rørt kroppen og ikke mindst snakketøjet i den skønne natur. Deltagergebyr er kr. 210,00 og der udleveres en t-shirt samt en rygpose indeholdende bl.a. vand og frugt.

Artiklen fortsætter under annoncen

Kom i god tid – tag endelig cyklen. Følg henvisningerne fra parkeringsvagterne der vil guide til p-pladserne.

30. april 2024 112, Sønderborg

Ung mand på elløbehjul set med ‘gevær’ på ryggen

30. april 2024 112

En foreløbig ukendt mand har tirsdag eftermiddag givet anledning til utryghed i Sønderborg midtby ved at køre rundt på et sort el-løbehjul medbringende et geværlignende genstand på ryggen. Vedkommende er iført sort bluse m. hvid stribe, sort vest og hvide sko, skriver politiets vagtchef på X. Et vidne fortæller til politiet, at han har stået […]

Læs mere...