Kim H. Andersen er ny formand for Sønderborg Fremad

Bent Lund og Kim H. Andersen
Bent Lund og Kim H. Andersen
4. februar 2022 Frivillige Skrevet af: Ole Kæhler

På generalforsamlingen, som blev holdt forleden, valgte fodboldklubben Sønderborg Fremad Kim H. Andersen som ny formand, fordi den tidligere formand, Bent Lund, som har haft posten siden 2007, gerne vil have mere tid til andre ting.

“I klubben har vi arbejdet på formandsskiftet i en tid – og nu skulle det så være – og en af grundene er, at Kim H. Andersen vil tage tøjlerne”, siger Bent Lund til SønderborgNYT.

Han fortæller videre, at hans efterfølger overtager en klub, som er i fin form.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Sønderborg Fremad har god økonomi, en senior-afdeling, som kører og masse af børn og unge, som spiller fodbold. Vi har omkring 450 medlemmer”, siger Bent Lund og tilføjer, at han synes, han godt kan være bekendt at aflevere klubben til Kim H. Andersen.

Bent Lund fortæller, han ikke forsvinder helt ud af klubben.

“Jeg har lovet at tage nogle poster, så den nye klubformand kan koncentrere sig om de egentlige formandsopgaver”.

Både den nye og den afgåede formand er enige om, at Sønderborg Fremad er kommet godt gennem en årelang modernisering, som har trukket mange nye medlemmer til.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Vi har en klub, som er vellidt i byen og hvor folk kan li’ at komme. Forklaringen er en ny klubkultur, som handler om, hvordan vi har har det med hinanden”.

Når Kim H. Andersen, som gennem en række år har været med i bestyrelsen, siger ja til at være formand, så skyldes det ganske enkelt, at han brænder for foreningslivet.

“Vi har i fællesskab – bestyrelse, trænere og ledere – skabt en god klub og nu skal vi bygge videre på alt det positive, bygge videre på fællesskab og kammeratskab – og så skal vi forsøge at fø flere forældre til at tage nogle småjobs i klubben”, siger Kim H. Andersen.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Jeg har fuld forståelse for, at Bent Lund takker af efter adskillige år på posten og jeg synes, jeg er klar til at tage over”, siger Kim H. Andersen.

 

30. april 2024 112, Sønderborg

Ung mand på elløbehjul set med ‘gevær’ på ryggen

30. april 2024 112

En foreløbig ukendt mand har tirsdag eftermiddag givet anledning til utryghed i Sønderborg midtby ved at køre rundt på et sort el-løbehjul medbringende et geværlignende genstand på ryggen. Vedkommende er iført sort bluse m. hvid stribe, sort vest og hvide sko, skriver politiets vagtchef på X. Et vidne fortæller til politiet, at han har stået […]

Læs mere...