Folketingspolitikere besøger Alsfærgen og Sønderborg Lufthavn

9. juni 2017 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

Folketingets Transport-, Bygnings- og Boligudvalg besøger mandag og tirsdag Fyn og Sydjylland.

Formålet med besøgene er at se nærmere på en række af områdernes vigtige og kommende infrastrukturprojekter og samtidig drøfte en række trafikale udfordringer med lokale og regionale politikere og andre.

”Det er rigtig godt, at det er blevet muligt med et studiebesøg på Fyn og i Sydjylland. For os i Transport-, Bygnings- og Boligudvalget er meget nyttigt at se konkrete projekter på nært hold, og samtidig er det en god lejlighed til at drøfte trafikudfordringer og -løsninger med de direkte involverede”, siger Transport- og Bygnings- og Boligudvalgets formand, Lennart Damsbo-Andersen i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Efter at have besøgt Sydfyn tager udvalget Alsfærgen til Fynshav, og undervejs blive udvalget briefet om færgedrift og de regionaløkonomiske effekter af den måske kommende AlsFynBroen.

I Sønderjylland har udvalget fokus på Sønderborg Lufthavns betydning for området, herunder en ny strategi for lufthavnen.

30. april 2024 112, Sønderborg

Motorcyklist kvæstet

30. april 2024 112

Mandag var der en bilst, der ville svinge ind på en parkeringsplads ved Nørre Havnegade i Sønderborg. “Bilisten overser en motorcyklist, der kom kørende i modsat retning, så da bilen drejede til venstre blev den ramt af mortorcyklen”, siger Jeppe Ansager fra det lokale politiet. “Motorcyklisten blev kvæstet ved uheldet og er indlagt på sygehuset”.

Læs mere...