Længsel – landsdækkende kunstudstilling – også i Sønderborg

Wish you were here. Pressefoto: Anders Sune Berg
Wish you were here. Pressefoto: Anders Sune Berg
8. februar 2022 Kultur Skrevet af: Redaktion

Mennesket vil altid længes, mod lys, mod lyd, mod mørke, mod at mærke, mod ro, mod nyt land, mod meget eller mod intet. Under corona nedlukningerne, har alle stiftet bekendtskab med eksistentielle lag, der især i den vestlige verden, ikke normalt opleves som kollektive bevidsthedslag eller tilstande. Oplevelsen af magtesløshed, ikke at vide hvad som sker i morgen og en længsel mod det ‘normale’.

Corona-pandemien har skabt en længsel på et indre som et ydre plan, skriver arrangørerne i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det er vigtigt at denne tilstand får rum og et udtryk og derfor har 23 toneangivende kunstnere, heraf tre kunstnerduoer, tilsammen skabt 20 værker, der vises udenfor de vante kunstinstitutionelle rammer. Kunstnerne har udvalgt et særligt sted i det offentlige rum, der for dem spejler længsel. Steder i provinsen, såvel som i storbyen; et fyrtårn mod nord, et plejehjem mod vest, SDU, biblioteker, en parkeringsplads mod syd, Hovedbanegården og det nye Niels Bohr Institut – og i Sønderborg kan du opleve Claus Carstensens værker fra den 12. februar og en måned frem på biblioteket i MultiKulturhuset.

Artiklen fortsætter under annoncen

Billedkunstner Claus Carstensen, der er født og opvokset i Sønderborg, viser udstillingen “WISH YOU WERE HERE – Kjeld L. Nielsen, 28.5.1956 – 1.1.1988, IN MEMORIAM” .

Der vil under udstillingsperioden være artist talks i lokalmiljøet om de enkelte værker og udstillingen generelt. Der arbejdes også på et bogkatalog, som en vigtig og central del af formidlingen, med filosofisk, psykologisk og kunsthistorisk tekstbidrag.

Længsel er gået fra at være et begreb, der dukkede op under den romantiske stilperiode, til gennem tiden at mime en følelse til under pandemien at være en decideret tilstand.

Artiklen fortsætter under annoncen

Udstillingen søger at nå ind til kernen af reflektion og anerkendelse af de svære situationer, vi som mennesker gennemgår og står overfor alene som sammen. Kunsten er med til at afstemme den indre resonans, så særlige omstændigheder kan ses på, reflekteres over og foldes ud på ny for herved at rense både kollektivt og individuelt.

Ønsket med udstillingen er, at den står som et interessant dokument i denne skrøbelige samtid og forhåbentlig vil blive et ekko ind i fremtiden.

Artiklen fortsætter under annoncen

Deltagende kunstnere Agnete Bertram, Al Masson, Cecilie Skov, Charlotte Haslund Christensen, Christian Vind, Claus Carstensen, Hartmut Stockter, Heine Kjærgaard Klausen, Jens Settergren, Katrine Dirckinck-Holmfeld + Amr Hatem, Kristina Steinbock, Lise Harlev, Michala Norup, Marie-Louise Exner, Peter Callesen, Simone Aaberg Kærn, Dorte Buchwald, Victor Vidal, Vladimir Tomic + Ana Pavlovic og Sophie Hjerl + Jette Ellgaard.

30. april 2024 Erhverv, Nordborg

Mikkel Friis-Thomsen er ny kommunikationschef i Danfoss

30. april 2024 Erhverv

Mikkel Friis-Thomsen bliver en del af Danfoss Group Communications & Public Affairs under ledelse af Kasper Elbjørn. Mikkel Friis-Thomsen er en velbevandret kommunikationsleder med erfaring i at drive kommunikationen i virksomheder med høj vækst og ambitiøse bæredygtighedsplaner. Mikkel har bl.a. drevet vellykkede internationale kommunikationsindsatser i både Vestas og Sydbank. Senest har han som chef for […]

Læs mere...