Sønderborg-boksere kom hjem med medaljer

SABKs tre medaljevindere. Foto: Ole Kæhler
SABKs tre medaljevindere. Foto: Ole Kæhler
10. januar 2023 Sport Skrevet af: Ole Kæhler

I weekenden var tre af bokserne fra Sønderborg Amatør Bokseklub til Viking Cup i Aalborg og de alle kom hjem med medaljer.

“Jeg havde to kampe og sejren i den første gjorde, at jeg kom i finalen. Modstanderen i finalekampen var for stærk, men jeg fik en sølvmedalje”, siger 11-årige Malek til SønderborgNYT.

14-årige Mihaelo boksede, som Malek, også to kampe.

“Jeg vandt den første kamp og tabte finalen med dommerstemmerne 2-3”, siger han.

“Det skal så siges, at det var dommer-aspiranter, der dømte og det gjorde de ikke ret godt. Vi burde have vundet med dommerstemmerne 5-0”, siger Sønderborg-træner Johnny Dehnfeld til SønderborgNYT.

Artiklen fortsætter under annoncen

Rutinerede Oliver Brommann var også med i Aalborg og ligesom de to klubkammerater, så kom han også hjem med sølv.

“Jeg tabte til en bokser fra Pandrup i finalen. Han var virkelig hurtig og han var bedst på dagen”, siger Oliver Bromman til SønderborgNYT.

 

5. maj 2024 Frivillige, Sønderborg

Vi hjælper voldsramte kvinder og børn når de er ude af krisecentret

5. maj 2024 Frivillige

Sønderborg Kvinde- og Krisecenter har en gruppe frivillige, som danner værn om voldsramte kvinder og deres børn, når de er ude af volden og er flyttet fra et krisecenter. “Jeg er uddannet pædagog og stoppede med at arbejde, så jeg kontaktede Sønderborg Kvinde- og Krisecenter og kom efter en tid i ‘huset’ med i efterværnsgruppen, […]

Læs mere...