Marco Evaristi står og kigger på alle bjælkerne i Cathrindesminde Teglværk, mens han fortæller, at det faktisk var på teglværket, han havde sin første udstilling.
Marco Evaristi står og tænker over sin allerførste udstilling.
“Her hængte jeg brændte knogler i ligposer op i 1994”, siger han til det fyldte Cathrindesminde Teglværk. Marco Evaristi er inviteret som en del af Kulturmåneden.
Udstillingen blev set af lederen af Sønderjyllands Kunstmuseum, som mente, at det var interessant.
“Og derfor kontaktede jeg Galleri Asbæk og fortalte dem, at man ville udstille min installation på Sønderjyllands Kunstmuseum. Og det sønderjyske kunstmuseum fik selvfølgelig at vide, at Galleri Asbæk ville hænge mine værker op”, siger Marco Evaristi, der var så heldig, at de galleriet og museet ikke ringede sammen.
Han udstillede kort efter begge steder.
En blender er kunst
Marco Evaristi blev virkelig omtalt, da han stillede en række blendere med levende guldfisk op på Trapholt i Kolding.
“Det var op til folk selv, om de ville trykke på knappen og slå fiskene ihjel”, siger han. Og tanken med at give publikum muligheden for at tage livet af fiskene var at få os til at tænke.
“Jeg er glad for naturen og alle levende væsner, så jeg ville aldrig trykke på knappen”, siger Marco Evaristi.
Der manglede ikke forargede mennesker, da det kom frem i aviser og tv-nyheder, at der blev dræbt akvariefisk på Trapholt.
“Men hvis vi lærte at tænke over, hvor mange dyr, der slåes ihjel hver dag, så døde de fisk ikke forgæves. Og hvis vi tænker over det, så er det nogle gange til detb fælles bedste, hvis nogen slåes ihjel. Tænk på historiens største morder, Gud, der bad Noah tage to dyr af hver slags ombord på en ark og dermed sendte resten i druknedøde”, siger Marco Evaristi.
Blenderne med fisk blev erklæret for kunstværker af Statens Kunstråd.
Kommer fra Chile
Marco Evaristi kommer fra Chile og blev sat i pleje hos noget familie, fordi hans mor ikke kunne have ham med ind i sit ægteskab. Han var en hemmelig søn.
Marco Evaristi opsøger hende og er hos hende nogle dage, inden han må tage hjem igen.
Ordet “kaffepunch” ryddede salen med øjebliks varsel.
I en alder af 16 sikrer han sig falske papirer på, han er student og får også et tilrettet pas, hvor han er 18 år.
“Så kan jeg rejse i kibbutz i Israel. Min jødiske mor var i mellemtiden flyttet til landet”, siger han. I Israel møder han en dansk pige, som han senere bliver gift med.
“Jeg har lige fejret min 53 års fødselsdag. Jeg blev 50”, siger han.
Provokatøren med stor dybde
Marco Evaristi har malet Mont Blanc med rød farve og han har sat rød farve på en geiser på Island. Et grønlandsk isbjerg har også fået rød farve og det samme har en frosset gletscher i Norge.
“Det er absolut kemikaliefri rød frugtfarve, som forsvinder af sig selv, som jeg bruger på mine landskabsmalerier”, siger kunstneren. Det har givet ham flere retssager på halsen.
Frosset norsk vandfald med rød frugtfarve.
“I Norge var jeg først anklaget for at male, men da jeg dokumenterede, at det er aldeles uskadeligt, så blev jeg i stedet anklaget for at køre snescooter uden tilladelse”, siger han. Marco Evaristi mener, at naturen tilhører os alle og at han har lige så meget ret til at bruge den, som alle andre har.
“Hvem ejer sne og is”, spørger han.
I Grønland bad de ham fjerne den røde farve og det gik han med på, hvis myndighederne til gengæld ville rydde op efter Thulebasen. Og franskmændene skulle først fjerne alle rester efter deres mange atom-prøvesprængninger, inden han ville fjerne den farvede sne på Mont Blanc.
Se på kunsten
“Hvis kunst ikke får os til at reflektere over tingene, så er det ikke kunst”, siger Marco Evaristi.
Han ved godt, der er mange, der står og maler billeder, der skal hænge i folks hjem.
“Men så er det ikke kunst. Det er bare pyntegenstande”, siger han.
Han deler det publikum, der kigger på kunst op i tre grupper.
“Der er moralisterne, der bare dømmer uden at ane det mindste”.
“Så er der alle dem, der bare kigger”.
“Og så er der de, der reflekterer – og trykker på blenderknappen – altså dem der gør noget”, siger Marco Evaristi.
Narkokunst
Marco Evaristi har lavet billedkunst, hvor der blev brugt heroin til at male med.
“Heroinen var blandet med kakkerlakker, så jeg ikke risikerede at blive anholdt”, siger han.
Marco Evaristi havde en campingvogn, som han brugte som atelier på Vesterbro. Narkomanerne blev inviteret indenfor og så tilbød han dem en lille pose med et sæt “værktøj”, altså en lille sølvske, en flaske destilleret vand og en ny sprøjte plus 1000 kroner, hvis de ville male med herionblandingen.
“Målet var at sætte fokus på det usle liv, som narkomanerne lever. Jeg var tilhænger af, der kom fikserum, så de ikke var i livsfare hver gang, de skulle have et fix”, siger Marco Evaristi
Guldtænder fra kz-lejren
Når der blev gasset jøder i de tyske kz-lejre, så blev guldtænderne trukket ud af ligene.
“Og det lykkedes mig at købe noget af det guld, der kommer fra lejrene. Jeg brugte det til at lave en skulptur af indgangen til Auschwitch-lejren. Jeg fik også købt en masse diamanter, som tyskerne tog fra de internerede jøder og det brugte jeg på at lave en jernbanevogn”, siger kunstneren.
“Ved hjælp af guld, som jo er det smukkeste ædelmetal i verden og et materiale, der har stor værdi for os alle, fik jeg lavet en model af det mest afskyelige verden endnu har set”, siger Marco Evaristi. Jernebanevognen af diamanter er en model af en af de vogne, som jøder og andre fanger blev fragtet i, når de skulle til kz-lejr.
“Hvis vi ikke husker fortiden, så gør vi os ikke umage med ikke at gentage den”, siger han.
Kronprinsen på kundelisten
Fra tilhørerrækken er der en, der spørger, hvor Marco Evaristi får penge fra til sine “landskabsmalerier”.
“Jeg har et kamerahold med, når jeg er ude med den røde farve og billederne bliver solgt. Kronpsirnsen har et på tre gange tre meter af det første isbjerg jeg malede – og det var dyrt”, siger Marco Evaristi. Han har tidligere købt et Asger Jorn og malet videre på det.
“Så jeg tog Asger Jorns pris og lagde min egen oveni – og det blev solgt”, siger Marco Evaristi.
Kort efter indrømmer han, at han også er luder.
“Jeg maler også billeder, der kan sælges og så maler jeg portrætter. Mine portrætter er dyre, fordi jeg synes, det er den kedeligste opgave, man kan få”.
Udstillinger
Siden Marco Evaristi forlod Chile har han besøgt landet to gange. Den første gang, han tog derover, var Pinochet stadig ved magten.
“Så jeg skulle hurtigst muligt ind i en flyver og væk igen. Anden gang udstillede jeg i Chile sammen med Yoko Ono”, siger han.
“Men Auschwitz-modellen, toget og andre ting er på Trapholt. De må mene, jeg er kunstner”, siger han.
Marco Evaristi er også på vej med musik.
“Jeg har klippet nogle noder fra Wagner store opera, der jo var nazisternes yndlingsmusik, i stykker og sat dem anderledes sammen. Liam O’Connor er i gang med noget tekst og så skal to operasangerinder synge”, siger Marco Evaristi. Efter at have klippet noderne i stykker, lagde han dem på bordet og samlede det hele som en slags puslespil.
“Jeg er i gang med at skrive noderne over på et ark og er spændt på, hvordan det lydeer”, siger han. Selv for ham er det en hemmelighed, fordi han ikke kan læse noder.
