Debat: Plads til borgere med særlige behov

27. september 2016 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

Regionsrådsmedlem Jørn Lehmann, Socialdemokratiet, skriver:

Region Syddanmark har netop vedtaget budgettet for 2017. Ud af 41 medlemmer stemte 37 for budgetaftalen. Forud har pressen omtalt flere elementer i aftalen, herunder især indkøb af en MR-Accelerator. Mange kræftramte vil opleve dette som en markant nyskabelse, der vil resultere i endnu flere helbredelser, men også i betydelig færre bivirkninger, da acceleratoren rammer det syge væv meget præcist. En rigtig god ting for rigtig mange kræftramte.

Artiklen fortsætter under annoncen

En anden ting i forligsteksten, som desværre ikke har fået nogen som helst omtale, er afsnittet om ansatte på særlige vilkår. Siden 2011 er antallet af ansatte på særlige vilkår i alle regioner faldet med 25 procent. Med den nu vedtagne budgetaftale rettes der i Region Syddanmark op på dette alvorlige svigt at et socialt ansvar. Fremover skal skabes mere plads til ansatte med særlige behov og som noget helt væsentligt, omfatter det også en indsats målrettet unge med en afsluttet STU-uddannelse, Særlig Tilrettelagt Uddannelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Som den eneste region har Region Syddanmark med dette tiltag vist, at regionen både vil påtage sig et særligt socialt ansvar, og at regionen sammen med kommunerne vil gøre en særlig indsats for at unge med en afsluttet STU-uddannelse kan få et varigt job. Udadtil et dette et betydeligt signal om at STU-uddannelsen endelig er på vej til at opnå anerkendelse som en reel ungdomsuddannelser, hvilket unge med særlige behov har efterlyst lige siden starten af STU-uddannelsen.

Jeg håber at andre regioner og kommuner vil lade lignende overvejelser indgår i kommende budgetaftaler. Derigennem kan vi skabe en bedre forståelse for det fælles sociale ansvar og især sikre, at STU-uddannelsen bliver en anerkendes ungdomsuddannelser med de rettigheder der følger med. Hidtil har unge under STU-uddannelsen været afskåret fra mange af disse rettigheder, netop fordi STU-uddannelsen ikke anerkendes som en kompetencegivende ungdomsuddannelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

 

1. maj 2024 REGIONALT, Samfund

Klokken 12 hyler sirenerne og det gør mobiltelefoner også

1. maj 2024 REGIONALT

Den første onsdag i maj tester Beredskabsstyrelsen og Rigspolitiet alle landets sirener og det er anden gang, at alarmen også bliver testet på nyere mobiltelefoner. Det sker klokken 12.00, når sirenerne lyder med ‘Fare-signalet’, som er en tone, der gentages fire gange i løbet af 45 sekunder. Tonen stiger hurtigt og falder langsomt, og der […]

Læs mere...