Byrådsmedlem Vivi Brit Nielsen, Vesntre, skriver:
Det glæder mig, at der er en stor åbenhed og et stort fokus på at fortsætte det gode arbejde for at forbedre vilkårene for handicapområdet her i kommunen. Her er det særligt positivt, at der fra kommunens side arbejdes videre på en udvikling af hjerneskadekoordineringen for at sikre en bedre kontakt til borgerne og en bedre hjælp tilbage til hverdagen efter en hjerneskade. Det viser en stor styrke for kommunen, at der arbejdes videre med en kvalitetsstandard for hjerneskadekoordination.
I Sønderborg Kommune er vi allerede langt fremme i forhold til at koordinere de kommunale indsatser og den hjælp, som gives, hvis en borger skulle blive ramt af en hjerneskade. For det er vigtigt, at vi sikrer den rette hjælp på det rette tidspunkt.
Jeg ved fra egen erfaring, efter en hjerneskade, hvor stor en betydning det har for både den ramte borger – men også for den ramtes familier og pårørende. Et handicap i forhold til en blodprop og hjerneblødning påvirker hele familien og kan have store konsekvenser for fremtiden.
Derfor er det meget vigtigt, at vores system er godt rustet og har en forståelse for at være medspiller og ikke en modspiller for den berørte borger, så vedkommende føler sig set og hørt. For det har en stor betydning, om den enkelte borger føler sig set som menneske og ikke bliver sat i den kasse som systemet mener, er det rigtige for den enkelte. Her skal vi altid sætte mennesket før systemet.
Her taler jeg ud fra et kendskab til andres historier med systemet under et sygdomsforløb, men også gennem mine egne oplevelser, da jeg lå i Grindsted til genoptræning efter en hjerneskade.
Her fik jeg selv en henvendelse fra Jobcenteret om, at jeg skulle tage kontakt til dem. Men på dette tidspunkt var jeg så dårlig, at jeg ikke vidste, om det ville gå den ene eller den anden vej. Her havde det været rart, hvis systemerne havde snakket bedre sammen, så der var sikret et bedre tværfagligt samarbejde.
I sådan en situation må systemet udvise en større forståelse for, at borgeren befinder sig i et sygdomsforløb og er ved at genvinde funktionsniveauet og livskvaliteten. Derfor skal vi som kommune altid have borgeren i centrum.
I den sammenhæng er jeg klar over, at der findes regler for, hvad kommunen kan hjælpe med i forhold til udlevering af data med hensyn til GDPR med mere, men vi bør i hvert fald undersøge mulighederne for, at borgeren, hvis vedkommende ønsker det, kan give en samtykkeerklæring eller andet, så de sikres en endnu bedre hjælp og støtte fra kommunen med flere praktiske forhold.
Dette kunne være gennem en ekstra socialrådgiverstøtte, så der praktisk skabes bedre vilkår for borgeren, mens de fx er indlagt. For ofte opstår der store udfordringer, hvis borgeren er på specialiserede rehabiliteringscentre uden for kommunen. Her er det svært for borgeren at få hjælp til eksempelvis at tilgå sin digitale post og at tilgå sin fysiske post på sin hjemmeadresse.
Samtidig sætter det de ansatte i nogle svære situationer, hvor de bevæger sig på kanten af, hvad der er muligt for dem at hjælpe med i deres situation, i forhold til bl.a. lovgivningen. Men under en borgers sygdomsforløb fortsætter verden omkring dem, hvor flere praktiske ting skal ordnes, regninger betales og så videre.
Det kan – efter et behandlingsforløb – medføre et stort administrativt oprydningsarbejde, som både kræver ressourcer fra kommunen og mange kræfter af den berørte borger, som er ved at komme sig og vende tilbage til hverdagen.
Derfor bør vi undersøge mulighederne for at det kan undgås, så vi kan blive ved med at sikre en høj kvalitet i den kommunale støtte.
For det er en samfundsopgave, at folk ikke bliver tabt mellem to stole, og derfor er det en positiv udvikling med et større fokus på koordinationen på tværs af de involverede parter.
Og der skal lyde en stor ros til kommunens arbejde bag kvalitetstandarden for hjerneskadekoordination, hvor man som hjerneskadet kan komme i betragtning til støtte, hjælp og koordinering under sygdom efter en hjerneskade.
Her har jeg selv oplevet en fantastisk hjælp med respekt og omsorg samt meget menneskelighed og nærvær, hvor jeg er blevet set og hjulpet, som det menneske, jeg var og er. Den positive udvikling og sygdoms- og genoptræningskoordination kunne med fordel også omsættes til andre grupper med lignende sygdomme og udfordringer, så flere borgere kunne få samme støtte i forhold til indlæggelse og efterbehandling.
Jeg ved og tror på, at alle har de bedste intentioner om at hjælpe de berørte borgere, men det viser bare vigtigheden i, at vi fortsætter det gode samarbejde imellem kommunens forvaltninger, så der skabes en bedre sammenhæng mellem de forskellige instanser
