I juli 1820 opdagede H.C. Ørsted elektromagnetismen, som er baggrunden for den senere elektrificering af samfundet og en vigtig forudsætning for bl.a. fjernsyn og mobiltelefoner i dag.
I dag ser vi Ørsted som repræsentant for naturvidenskaben. Siden sidst i 1800-tallet har vi opfattet humaniora og naturvidenskab som modsætninger, men sådan så Ørsted det ikke selv.
Han var naturforsker i romantikkens tid, hvor man så humaniora og naturvidenskab som to sider af samme sag – det man i dag kalder for romantikkens helhedstænkning. Ørsted virkede derfor på tværs af vore dages skarpe faggrænser, og han lod sig inspirere af de samme romantiske filosoffer som for eksempel Oehlenschläger.
For at vise bredden i Ørsteds virke har Sønderborg Folkeuniversitet sammensat en foredragsrække med fire foredrag i november måned. Dr.phil. Dan Charly Christensen, som kalder sin biografi om Ørsted for ”Naturens tankelæser”, indleder rækken med en gennemgang af den romantiske naturfílosofi, skriver Foleuniversitetet.
Derefter gennemgår museumsinspektør Hans Buhl Ørsteds berømte forsøg med magnetnålen, som satte gang i en intens forskning af elektromagnetismen i de følgende årtier.
Sprogprofessor Frans Gregersen, KU, kalder sit foredrag ”H.C. Ørsted som intellektuel i guldalderens København”, idet han vil vise, hvorledes Ørsted færdedes hjemmevant både blandt sprogforskere som Rasmus Rask og samtidens videnskabsfolk – Ørsted var i en menneskealder sekretær i Videnskabernes Selskab.
Lektor Henry Nielsen afslutter rækken med et foredrag om elektrificeringen af samfundene i sidste halvdel af 1800-tallet, baggrunden for vores højteknologiske samfund i dag.
Foredragene finder sted på Alsion og tilmelding kan ske på [email protected].
